Lager og logistik

Lager og logistik

Learnmark Efteruddannelse

Ny på lageret

Vi har pt. ingen hold på dette kursus. Hvis du skriver dig op via kursusagenten, får du besked, når vi opretter nye hold.
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 4.784,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 16.427,25
Info om fag
45077 - Enhedslaster

Målgruppe: Personer der er beskæftiget, eller ønsker beskæftigelse, inden for lager, terminal, havn og logistik.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse, på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, håndtere, opbygge, sikre, afmærke og afsende enhedslaster med forskellige godstyper.

Deltageren får kendskab til:

- Stablingsmetoder
- Lastbærere og transport
- Stuvning af container og/eller flat rack
- Losning af container og/eller flat rack
- Læsning af lad
- Valg af udstyr til håndtering og afmærkning
- Valg af sikringsmetoder
- Ergonomi og arbejdsmiljø
- Varemodtagelse og forsendelse
- Transportdokumenter og valg af transportmåder
- Anvendelse af elektronisk og manuelt registreringsudstyr

Fagnummer: 45077 Enhedslaster Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 1.040,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.503,75
45074 - Lagerindretning og lagerarbejde

Målgruppe: Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke til en optimal og rationel indretning af lageret, herunder reolplacering, transport og køregange.
Deltageren kan udføre:
- emballering og mærkning af gods
- plukning, pakning og forsendelse af varer/gods
Deltageren kan anvende relevante tekniske hjælpemidler til at emballere og klargøre varer til forsendelse.
Deltageren kan anvende sit kendskab til:
- lagerfunktion
- arbejdsmiljø og sikkerhed
- kapacitetsudnyttelse og
- varesortiment

Fagnummer: 45074 Lagerindretning og lagerarbejde Varighed 3 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 624,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 2.412,25
47894 - Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner

Målgruppe: Personer der er beskæftiget, eller ønsker beskæftigelse, inden for lager og logistik.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse anvende et professionelt it-lagerstyringssystem til løsning af relevante arbejdsopgaver på lageret, hvor der indgår anvendelse af håndterminaler og stregkoder.

Deltageren får kendskab:
• Almindelige udtryk og betingelser i en ordrecyklus
• Rekvisition og tilbud
• Købsordre og salgsordrer, herunder restordrebehandling
• Oprettelse af kreditorer, debitorer, varer og virksomhedsoplysninger
• Optælling og placering af varer
• Justering af vareantal i varekladder
• Registrering af varetilgang - modtag og læg på lager
• Registrering af vareafgang - pluk og levering
• Praktisk at plukke og afsende ordrer
• Praktisk at modtage og lægge varer på plads
• Praktisk at foretage en optælling
• Forskellige stregkodetyper og anvendelsen i logistikkæden
• Opbygningen af GTIN 13 og GTIN 8
• Bogføring og udskrivning af dokumenter og genudskrivning af allerede bogførte dokumenter
• Søgefunktioner

Fagnummer: 47894 Lagerstyring med it - grundlæggende funktioner Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 1.040,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.503,75
45097 - Logistik og samarbejde

Målgruppe: Medarbejdere beskæftiget inden for lager og logistik.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse, anvende:
- Teorier om logistik, til at detage i det praktiske samarbejde i virksomhedens samlede logistikkæde.
Deltageren kan identificere:
- Relevante problemstillinger i forhold til vare-, økonomi- og informationsstrømme inden for eget arbejdsområde.
Deltageren kan:
- I samarbejde med andre, udforme forslag til løsning af de opståede problemer ud fra en helhedsvurdering og under hensyn til de valgte styringsprincipper.

Fagnummer: 45097 Logistik og samarbejde Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 1.040,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.503,75
46946 - Opbevaring og forsendelse af farligt gods

Målgruppe: Personer inden for lagerområdet som arbejder med forsendelse af farligt gods.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse håndtere, placere og plukke farligt gods på lagre og terminaler. Deltageren kan endvidere emballere, stuve og klargøre gods til forsendelse - herunder afmærke godset og udfylde transportdokumenter. Arbejdet udføres efter relevante nationale og internationale bestemmelser samt i henhold til angivelser i leverandørvejledninger og sikkerhedskort. Deltageren kan ligeledes identificere særlige risici i forbindelse med transport af eksplosive stoffer og genstande, samt i tilfælde af uheld eller ulykke udføre elementær førstehjælp til tilskadekomne, som har været udsat for forgiftninger, ætsninger og forbrændinger.
Uddannelsen giver normalt ikke fritagelse for specifikke uddannelseskrav angivet i ADR, RID, IMDG, ICAO og IATA regelsæt.
Deltageren kan arbejde med og bestå prøve i:
leverandørvejledninger og skriftlige anvisninger om håndtering af farligt gods.
De forskellige regelsæt for håndtering af farligt gods.
Regelsæt for emballering iht. gældende regler på området, herunder også internationale konventioner.
Korrekt afmærkning af farligt gods.
Særlige risici i forhold til håndtering af farligt gods.
Håndtering af ulykker og uheld.
Andet, herunder transportdokumenter, fagtermer, krav til farligt gods uddannelser og hvem er ansvarlig for farligt gods.

Fagnummer: 46946 Opbevaring og forsendelse af farligt gods Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 1.040,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.503,75