Målgruppe: Faglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for restaureringsområdet
Beskrivelse:
Deltagerne kan udføre restaurering af revledøre og akseporte samt bygge nye revledøre og akseporte efter de historiske håndværksmetoder. Dette indebærer, at deltagerne kan:
· vurdere træets tilstand i en revledør eller akseport samt planlægge nødvendige reparationer
· vælge ret træsort til restaureringen samt vurdere trækvalitet, fugtighed og lagring
· vælge historisk korrekt og hensigtsmæssigt værktøj til arbejdets udførelse
· proportionere og tegne en revledør og en akseport
· udføre de særlige træsamlinger, der er karakteristiske for revledøre og akseporte
· kender til historisk korrekt beslåning
Deltagene kan udføre arbejdet i henhold til gældende lovgivning og under hensyn til miljøforhold, arbejdsmiljø og relevante anvisninger.