Info om fag
47297 - Kommunikation og feedback i administrativt arbejde

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til personer i faglærte og ufaglærte jobs, som arbejder med eller ønsker at arbejde med borger- og kundekontakt knyttet til det administrative arbejde.

Beskrivelse: Deltageren kan sætte rammer og lægge en strategi for forskellige typer samtaler med kunder, borgere og kolleger, fx vejlednings- og rådgivningssamtaler. Deltageren kan anvende et sprogbrug tilpasset samtalens formål og hermed bidrage til en effektiv opgave- og problemløsning. Herunder kan deltageren aflæse kropssprog, anvende aktiv lytning og relevante spørgeteknikker samt give konstruktiv feedback, sådan at de administrative kommunikative opgaver løses bedst muligt.

Fagnummer: 47297 Kommunikation og feedback i administrativt arbejde Varighed 1 dag AMU-målgruppen DKK 218,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 822,55
47247 - Kvalitet og kundeservice i kundekontaktfunktioner

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller ønsker at arbejde med kundekontakt via telefonen.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende situationstilpasset formulering i forbindelse med såvel telefonkontakt og øvrig kommunikation, herunder internetbaserede kommunikationsformer, med fokus på begreberne kvalitet og service i overensstemmelse med virksomhedens politikker og profilmål for kundekontaktfunktionen. Herunder forstår deltageren, hvad arbejdsfunktionen betyder for virksomheden som helhed og kan udføre den konkrete arbejdsfunktion i forhold til at skabe grundlag for større kundeloyalitet.

Fagnummer: 47247 Kvalitet og kundeservice i kundekontaktfunktioner Varighed 1 dag AMU-målgruppen DKK 218,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 822,55
45622 - Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i industrien.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus kan deltageren:
Ud fra virksomhedens mål skriftligt formulere en personlig vision og handlingsplan for sit eget merbidrag i virksomheden i forbindelse med nye arbejdsopgaver, nye samarbejdsformer og nye samarbejdspartnere.
Med baggrund i virksomhedens vision, strategi og mål for en selvstyrende gruppe medvirke til sikring af kundefokus i alle arbejdsopgaver.
I samarbejde med kollegaer identificere, prioritere og vælge den handlingsstrategi, der bedst videreudvikler et velfungerende team.

Fagnummer: 45622 Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Varighed 4 dage AMU-målgruppen DKK 872,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 2.964,00