Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for rutebusområdet og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført grundlæggende uddannelse, erhvervserfaring samt denne ajourføring i nyeste regler og standarder, udføre alm. forekommende chaufføropgaver i forbindelse med rutebuskørsel. Deltageren har fået opdateret sin viden om udførsel af rutebuskørsel og befordring af passagerer med størst mulig komfort.
Herunder kan deltageren i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer, der vedrører:
Kundeservice og konflikthåndtering
Kommunikation, herunder mikrofonbetjening
Trafikselskabernes kvalitetskrav
Billettering og regionale takstsystemer
Passagervenlig, sikker og skadefri kørsel
Sundhed og ergonomi, herunder forebyggelse af skader som følge af unødig belastning
Uddannelsens indhold følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.