Du har sikkert hørt det: Du skal handle og forbruge bæredygtigt. Men hvad er det nu lige, det her med bæredygtighed er for noget.
Bæredygtighed blev i 1980’erne i Brundtlandrapporten defineret som ” brug af jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres.”

Vi skal altså beskytte vores ressourcer lige så meget, som vi udnytter dem. Vi må ikke tage mere, end vi giver. Dernæst skal vi dække vores nuværende behov (fx mad, vand, energi og produkter), uden at vores børn og børnebørn bliver stillet ringere. De skal også have mad, vand, energi og produkter.

I øjeblikket bruger vi mere, end vi giver tilbage. Der er en ubalance mellem udnyttelse og beskyttelse, og vi er i gang med at ødelægge livsgrundlaget. Derfor er der behov for at skrue ned for ressourceforbruget. Der er behov for, at vi ændrer vores vaner.

Det gælder både i privatlivet og på jobbet. Det gælder, når vi handler, når vi transporterer os, når vi bruger energi i hjemmet, og når vi er på jobbet.

Der er ligeledes behov for, at vi ændrer vores vanetænkning, når det handler om at drive virksomhed.

I 1970 skrev økonomen Milton Friedman at: ”… en virksomheds ansvar alene er i forhold til dens aktionærer. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar var og er – inden for lovens rammer – udelukkende at profitmaksimere. Hvis en virksomhed skal forfølge andre hensyn end ren profitmaksimering, kan det kun forventes at ske som følge af offentlig regulering.”
 
Denne tænkning har været fremherskende i virksomhedsdrift lige siden. Der er blevet set på økonomisk bundlinjemaksimering, hvilket har ført til både udnyttelse af natur og mennesker, miljøkatastrofer og finanskriser.

En mere moderne tilgang til virksomhedsdrift beskriver Klaus Schwabi 2017 i bogen The Fourth Industrial Revolution: “The purpose of a business is to solve problems, profitably” eller på dansk: ”Formålet med at drive virksomhed, er at løse problemer på en rentabel måde.”
Klaus Schwab er økonomiprofessor og Executive Chairman of the World Economic Forum.

Når Schwab skriver om at løse problemer, gælder det ikke kun økonomiske, men også miljømæssige og sociale problemer. Derfor arbejder bæredygtige ansvarlige virksomheder i dag også med 3 bundlinjer, nemlig den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje.

 Hvor mange bundlinjer har I fokus på i din virksomhed?

Efter tre år med forhandlinger blev Verdensmålene for bæredygtig udvikling vedtaget i FN's generalforsamling i 2016. De er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringer inden 2030.

Der er 17 overordnede mål og 169 delmål. Såvel mål som delmål er beskrevet, og kan bruges som en hjælp for virksomheder, der ønsker at arbejde bæredygtigt.

Se beskrivelser af mål og delmål her.

 Du kan sammen med din virksomhed bidrage til at opfylde verdensmålene. Ja, det er faktisk meningen, at alle skal bidrage. Stater og regeringer har ingen chance for at redde klimaet og sikre en bæredygtig udvikling. Det er alles ansvar. Det handler ikke om at sætte sig tilbage i bussen og vente på lovindgreb, der dikterer, hvad du skal gøre. Det handler om at beslutte sig for at gøre noget.

• Hvad vil vi?
• Hvad er formålet med vores forretning?
• Hvad vil vi gerne bidrage med?
• Hvad vil vi være kendte for?
• Hvilke problemer løser vi? (for fx vores kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og samfundet)