Den videregående lederuddannelse
Dit udbytte
De bedste ledere er dem, som løbende udfordrer sig selv og investerer i at lære nyt - og det kan du på denne videregående lederuddannelse.
Uddannelsen løber over 16 intensive dage og er målrettet ledere, der allerede har gennemført den grundlæggende lederuddannelse eller tilsvarende, og som ønsker at tage det næste vigtige skridt på deres vej til at blive bedre ledere.
På uddannelsen beskæftiger vi os med en lang række relevante emner, og du får mulighed for at sparre med ledere fra andre brancher og organisationer og opbygge et stærkt netværk.
Vi arbejder med personprofiler på uddannelsen, og som en del af uddannelsen får du en udvidet personprofil helt uden beregning.
Målgruppe
Ledere, der allerede har gennemført den grundlæggende lederuddannelse eller tilsvarende, og som ønsker at tage det næste vigtige skridt til at blive en bedre leder.
Fag og dato
42833 - Anerkendende ledelse | 28.01. + 29.01.26 |
45368 - Værdibaserede arbejdspladser | 17.03. + 18.03.26 |
43573 - Ledelse af teams/produktionsgrupper | 24.03. + 25.03. + 26.03.26 |
49444 - Lederens redskaber til kompetenceudvikling | 08.04. + 09.04.26 |
40382 - Forebyggelse af stress på arbejdspladsen | 12.05. + 13.05.26 |
40446 - Gennemførelse af personalesamtaler | 16.06. + 17.06. + 18.06.26 |
Kursusindhold
Du får indsigt i, hvilken rolle kommunikation og dialog spiller i anerkendende ledelse, og hvordan du kan anvende den anerkendende tilgang som et operationelt dialogredskab til udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer og til sikring af en fremadrettet, konsensusorienteret og løsningsorienteret tilgang til problemer og konflikter.
Ledelse af teams (3 dage)
At få et team til at yde det optimale kræver indsigt, energi og vilje til at ville. Det stiller store krav til dig som leder. Du skal kunne motivere og skabe et team, der selv tager ansvar. Du skal kende tegn på det dysfunktionelle team og vide, hvordan det håndteres. På dette modul lærer du at skabe de optimale rammer for dit team, så du kan opnå de bedste resultater.
Værdibaserede arbejdspladser (2 dage)
Du får indsigt i, hvad værdibaseret ledelse indebærer. På modulet arbejder vi med, hvordan vi sikrer sammenhæng imellem virksomhedens værdier, visioner og mål, og du hvordan du takler rollen som værdiagent, herunder hvordan du medvirker til at udvikle, formidle og implementere virksomhedens kultur og værdier.
Lederens redskaber til kompetenceudvikling (2 dage)
At fastholde de gode medarbejdere og sikre, at de hele tiden udvikler sig, er essentielt for organisationen. Du lærer om kompetenceudviklingsmetoder, så du kan bidrage til at sikre sammenhængen mellem virksomhedens strategiske mål og medarbejdernes individuelle udviklingsbehov. Du arbejder desuden med MUS-samtalen som værktøj.
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen (2 dage)
Du får kendskab til procedurer og værktøjer, der kan være med til at forebygge stress på arbejdspladsen. Vi arbejder også med, hvordan du kan aflæse signaler på stress, og hvordan du kan medvirke til at gennemføre trivselsundersøgelser og udarbejde en stresspolitik.
Gennemførelse af personalesamtaler (3 dage)
Du lærer at afholde relevante personalesamtaler på det operationelle niveau, fx sygefraværssamtaler, medarbejderudviklingssamtaler og trivsels- og omsorgssamtaler. Vi arbejder med at fastlægge de forskellige personalesamtalers formål og indhold. Du lærer relevant interview- og spørgeteknik, og du lærer hvordan du sikrer, at samtalen har værdi for begge parter.