Bygge og anlæg

Bygge og anlæg

Learnmark Efteruddannelse

Diamantskæreruddannelsen hold 3 modul 4

08-01-2024
Diamantskæreruddannelsen hold 3 modul 4
Learnmark Horsens - AMU Vejlevej 150 8700 Horsens
10 dage Daghold
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 1.164,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 7.273,90
Info om fag
47668 - Grundlæggende faglig regning

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i grundlæggende faglig regning til brug i arbejdet eller deltagelse i f.eks. AMU.

Beskrivelse: Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for grundlæggende faglig regning med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende de fire regningsarter: plus, minus, gange og dividere og kan anvende regningsarterne såvel ved overslagsregning som ved brug af lommeregner og computer. Endvidere kan deltageren regne med procenter, promiller og brøker samt anvende forholdsregning.

Fagnummer: 47668 Grundlæggende faglig regning Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 256,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.218,30
45566 - Rulle- og bukkestillads - opstilling mv.

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte personer der har eller søger beskæftigelse i jobs, hvori der forekommer arbejde med opstilling, ændring eller nedtagning af rulle- eller bukkestilladser.

Beskrivelse: Deltagerne kan opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for den pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de medarbejdere, der efterfølgende skal anvende stilladset.

Deltagerne kan foretage en vurdering af, om stilladset som helhed er planlagt opstillet forsvarligt, set i relation til opgaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, instruktionen fra arbejdsgiveren, leverandørbrugsanvisningen og opstillingsvejledningen.

Deltagerne kan varetage egen og andres sikkerhed ved opstillingen, og sikre at det udleverede materiel og værktøj anvendes korrekt ud fra viden om opstillingsstedet, dvs. tilstrækkelig viden om jordbund, og byggematerialers egnethed til fastgørelse mv.

Deltagerne har viden om lovgrundlaget på området, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører, og kan vurdere om stilladsmateriellet er forsvarligt, dvs. uden skadelig råd og korrosionsskader.

Uddannelsen opfylder kravet til særlig uddannelse i forbindelse med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser højere end 3 meter jf. gældende regler fra Arbejdstilsynet.

Fagnummer: 45566 Rulle- og bukkestillads - opstilling mv. Varighed 1 dag Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 128,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 917,90
45999 - Stillads - anvendelse og sikkerhed

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer der færdes på stilladser i forbindelse med udførelse af deres arbejde.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Udføre håndværksmæssige opgaver fra stillads, for eksempel opmuring, facadereparationer, vinduesisætning, maling af vinduer og facader mm.
Udføre opgaverne med fokus på sikkerhedsmæssige foranstaltninger i henhold til gældende sikkerhedsregler og vejledninger vedrørende færdsel på stillads.
Udvise korrekt adfærd og brug af stilladset.
Udføre arbejdet efter gældende regler vedrørende belastning af stilladset, således at materialer og værktøj placeres korrekt på stilladset under udførelse af arbejdet.
Foretage rapportering af fejl ved stilladset, f.eks. fjernet afstivning eller forankring, manglende rækværk eller afskærmning mm.

Fagnummer: 45999 Stillads - anvendelse og sikkerhed Varighed 1 dag Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 128,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 917,90
48671 - Teleskoplæsser - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen retter sig medarbejdere der skal føre teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner.

Beskrivelse: Efter gennemført uddannelse og bestået certifikatprøve kan deltageren føre teleskoplæssere i henhold til Arbejdstilsynets bek. nr. 1978 af 27/10/2021
Efter gennemført uddannelse kan deltageren:

- aflæse lastdiagrammer.
- betjene teleskoplæssere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt herunder teleskoplæssere med krøjefunktion.
- afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt og anhugget korrekt, inden der løftes.
- vælge egnet palle-/løftetilbehør.
- gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for.
- tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.
- arbejde med sikkerhed, miljøforhold og arbejdsmiljø efter gældende lovgivning/anbefalinger herunder bæredygtig opgaveløsning i funktionsområdet.

Efter gennemført uddannelse har deltageren kendskab til:
- risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler, mandskabskurv og andre funktionsdele der kan tilkobles en teleskoplæsser.
- risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde.
- teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger.
- sikkerhedsanordninger der kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ikke findes på almindelige teleskoplæssere.
- teleskoplæsseres beregnede anvendelse herunder anvendelsesbegrænsninger.
- stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben.
- jordbundsforhold og underlagets bæreevne.
- korrekt køre teknik herunder afpasning af hastighed og brug af forlæns-/baglæns-/krabbekørsel mv.
- forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed.
- regler for eftersyn og vedligeholdelse af teleskoplæssere herunder smørring af maskinen, forholdsregler ved lækage af hydraulikolie, brud på slanger og rør mm.
- korrekte arbejdsteknikker og bruge anbefalede (lovpligtige) hjælpe- og værnemidler.

Fagnummer: 48671 Teleskoplæsser - Certifikat Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 640,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 4.702,00
47136 - Vejen som arbejdsplads - Certifikat

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, der er ansat hos entreprenører og ledningsejere, der arbejder "i marken" med anlæg, drifts- og vedligeholdelsesopgaver, og som udfører afmærkning af vejarbejder. Beviset har en gyldighed på 5 år, hvorefter det skal fornys.

Beskrivelse: Deltagerne kan efterleve de bygherrekrav om afmærkning og sikkerhed, der stilles i forbindelse med vejarbejder på statsvejnettet samt vejarbejder, der er underlagt samme regler. Deltagerne har et sådant kendskab til de grundlæggende bestemmelser vedrørende afmærkning, materialer, sikkerhed, lovgivning og vejregler, at de kan udføre korrekt afmærkning af vejarbejder med opsætning af skilte og afspærring i forskellige trafiksituationer efter godkendt rådighedstilladelse og godkendt afmærkningsmateriel. Deltagerne kan udføre korrekt afmærkning af typiske stationære og bevægelige vejarbejder efter gældende bestemmelser og kender hele processen vedrørende opsætning og nedtagning af afmærkning. Desuden har deltagerne en sådan viden om ulykkesfaktorer, der kan forekomme ved mangelfuld afmærkning af vejarbejde, at de kan eliminere disse og dermed medvirke til at øge trafiksikkerheden for både sig selv, og de kolleger, der arbejder på vejen, samt medvirke til at øge trafiksikkerheden for andre trafikanter.

Ifølge Vejdirektoratets Instruks for råden over vejareal, skal uddannelsen gennemføres med 5 års interval.

Fagnummer: 47136 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 256,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.364,00