Bygge og anlæg

Bygge og anlæg

Learnmark Efteruddannelse

Diamantskæreruddannelsen hold 4 modul 5

Vi har pt. ingen hold på dette kursus. Hvis du skriver dig op via kursusagenten, får du besked, når vi opretter nye hold.
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 2.080,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 9.357,25
Info om fag
49196 - Anvendelse af hånd- og maskinværktøj i Byggeriet

Målgruppe: Medarbejdere inden for jobområdet, der er tømrer eller har lignende kompetencer.

Beskrivelse: Deltagerne kan inden for bygge- og anlægsområdet:
Betjene værktøjer og maskiner under hensyn til gældende sikkerhedsforskrifter.
Vedligeholde de anvendte værktøjer og maskiner i overensstemmelse med producentens medfølgende brugeranvisning.
Udføre forefaldende arbejdsopgaver ved brug af motordrevne maskiner, f.eks. vinkelsliber, kædesav, overfræser, rundsave, dyksave samt andre større hånd- og værktøjsmaskiner.
Undersøge værktøjet for fejl eller mangler, og vurdere behovet for reparation af defekt maskinværktøj hos autoriseret reparatør.
Arbejde under hensyn til gældende lovgivning om kvalitetssikring, sikkerhed, miljøforhold, arbejdsmiljø og byggeri samt relevante anvisninger og vejledninger.

Fagnummer: 49196 Anvendelse af hånd- og maskinværktøj i Byggeriet Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 416,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.636,20
44489 - Betjening af minidumpere og motorbører

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller ønsker beskæftigelse inden for entreprenørområdet. Deltagerne skal have kørekort til traktor eller personbil.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Betjene minidumpere og motorbører i forbindelse med udførelse af læssearbejde og transport af materialer indenfor bygge- og anlægsområdet.
Anvende en arbejdscyklus der er sikkerhedsmæssig og økonomisk optimal og kan inddrage kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø som en naturlig del af arbejdet.
Foretage daglig og ugentlig pasning og vedligeholdelse i henhold til instruktionsbøger og anvisninger.

Fagnummer: 44489 Betjening af minidumpere og motorbører Varighed 1 dag Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 208,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.320,75
48907 - Diamantskærer - Vægskæring

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte medarbejdere indenfor diamantskærerområdet.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
- Foretage vægskæring med diamantværktøjer med el- eller benzindrevne værktøjer.
- Udføre arbejdet under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø, herunder ergonomisk korrekte arbejdsstillinger.
- Udføre opgaver på baggrund af viden om statik- og konstruktionsforhold og kan ud fra tegninger og vurderinger afgøre om en opgave kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvad angår konstruktive og statiske forhold under hensyntagen til både synlige og indstøbte installationer.
- Beregne vægt og størrelse af de fritskårede dele, og forholde sig til god praksis for bæredygtig adfærd indenfor arbejdsområdet.
- Foretage vedligeholdelse af udstyret ud fra viden om de enkelte værktøjs opbygning, samt foretage relevant kvalitetssikring og dokumentation.

Fagnummer: 48907 Diamantskærer - Vægskæring Varighed 3 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 624,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 2.412,25
49265 - Håndtering af uheld og ulykker

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har eller søger arbejde i en industrivirksomhed.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus kan deltageren:
Med viden om forskellige større uhelds- og ulykkestypers karakteristika og hændelsesforløb i branchen sikkerhedsmæssigt korrekt bidrage til håndtering af uheld og ulykker, når de opstår, herunder:
Iværksætte alarmering af internt og eksternt beredskab, stoppe/begrænse uheld og ulykker i henhold til procedurer og planer samt bidrage til livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.
Når internt uhelds- og ulykkesberedskab har taget over supportere redningsmandskab, politi, myndigheder mv.
Deltage i aktiviteter, der har til formål at forebygge, at lignende uheld og ulykker opstår igen.

Fagnummer: 49265 Håndtering af uheld og ulykker Varighed 3 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 624,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.869,85
45845 - Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer der skal arbejde med asbestholdige materialer.

Beskrivelse: Deltagerne kan i henhold til gældende regler arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med asbestholdige materialer, samt udføre nedrivning af asbestholdige materialer udvendigt og indvendigt i bygninger, skibe, tog og maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand.

Deltagerne kan udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører.

Deltagerne kan udføre asbestsanering inden for forskellige arbejdsområder, fx nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdigt isolering i bygninger, tog eller skibe.

Deltagerne kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på baggrund af kendskab til:

Asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfaren fra asbest
Materialer, der kan formodes at indeholde asbest
Aktiviteter, der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende foranstaltninger for at formindske eksponeringen
Sikre arbejdsmetoder og personlige værnemidler
Formålet med og det rette valg af åndedrætsværn samt hermed forbundne begrænsninger og rigtig anvendelse
Nødforanstaltninger
Rengøringsprocedurer
Håndtering, emballering og bortskaffelse af affald
Helbredskontrol

Deltagerne kan vurdere om arbejdet som helhed er planlagt forsvarligt for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, set i relation til:

Instruktionen fra arbejdsgiveren
Opgaven dvs. hvilket arbejde, der skal udføres, fx om der er tale om en mindre nedrivning (udskiftning af enkelte loftplader) eller fjernelse af et stort areal. Der kan også være tale om fjernelse af rørisolering eller cementbundne plader
Egen sikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings- og ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse
Leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler
Det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler
Nedrivningsstedet, herunder afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne
Afvigelser af betydning for en forsvarlig nedrivning eller fjernelse af de asbestholdige materialer, både af hensyn til egen sikkerhed og af hensyn til omgivelsernes sikkerhed, som skal rapporteres

Fagnummer: 45845 Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer Varighed 4 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 832,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.891,20