Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer.
Deltageren kan bidrage med forslag til at fremme et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv.
Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, relevant lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchefællesskaber for arbejdsmiljø (BFA).
Målgruppe: Kurset er målrettet til medarbejdere, der har eller søger arbejdsopgaver eller jobfunktioner indenfor diamantskærerområdet.
Beskrivelse:
Med viden om, hvordan love, bekendtgørelser og vejledninger bliver til og forskellen på disse, vil deltageren kunne:
- anvende gældende love, bekendtgørelser og vejledninger, herunder relevant arbejdsmiljølovgivning og AT-vejledninger.
- foretage anmeldelser og erhvervelse af tilladelser ved diamantskærerarbejde samt administrere kontakten til myndigheder i forbindelse hermed.
Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte medarbejdere indenfor diamantskærerområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
- Udføre skæreopgaver med diamantwire med forskellige typer save på baggrund af viden om relevante segmenters opbygninger.
- Udføre opgaver på baggrund af viden om statik- og konstruktionsforhold og afgøre om en opgave kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til konstruktive og statiske forhold samt under hensyntagen til synlige indstøbte installationer.
- På baggrund af viden om de enkelte værktøjers opbygning foretage vedligeholdelse af udstyret.
- Fjerne fritskårne materialer ved hjælp af forskellige typer hjælpemidler som taljer og hejs.
- Udføre arbejdet ergonomisk korrekt og under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø, herunder brug af værnemidler bl.a. til afskærmning.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.
Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.
Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.
Målgruppe: 1. nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger2. reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg3. rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde4. fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum5. asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.6. prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver
Beskrivelse:
Deltagerne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale og ethvert andet asbestarbejde, som det er defineret og reguleret i bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet.
Deltageren har i den sammenhæng erhvervet sig de nødvendige teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed.
Deltageren:
1. Kender relevante arbejdsmiljøregler, herunder reglerne om:
a. asbest i arbejdsmiljøet
b. rengøring af arbejdsområder
c. autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale
d. forundersøgelse til at fastslå, hvilke materialer der kan indeholde asbest, herunder om prøveresultaters tilgængelighed for de ansatte
e. oplæring og instruktion i udførelse af det konkrete arbejde
f. unges arbejde
g. ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører
h. anmeldelse af asbestarbejde
i. asbestprotokoller
2. Kender asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også synergieffekt af rygning.
3. Ved, hvilke produkttyper eller materialer der kan formodes at indeholde asbest.
4. Ved, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbeststøv, og kender betydningen af forebyggende beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelsen.
5. Ved, hvilke arbejdsmetoder der er sikre.
6. Kan anvende tekniske hjælpemidler som fx teknologisk udstyr og maskiner på en sådan måde, at udvikling og spredning af asbeststøv begrænses. Kan bl.a. arbejde med:
a. støvsvage arbejdsmetoder
b. procesudsug og anden udsugning
c. afgrænsning af et arbejdsområde, skiltning og adgang
d. afskærmning af et arbejdsområde, herunder ved hjælp af støvtæt telt eller lignende, undertryk og adgang via luftsluse
e. rengøring, herunder egnet støvsuger
f. egen sikkerhed ved prøvetagning
7. Ved, hvilke beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler der skal anvendes i forskellige arbejdssituationer.
8. Kender formålet med personlige værnemidler og kan vælge de rette og kender de hermed forbundne begrænsninger og kan anvende personlige værnemidler rigtigt, navnlig med hensyn til åndedrætsværn.
9. Kender til nødforanstaltninger.
10. Kender til procedurer for dekontaminering.
11. Kan håndtere asbestholdigt affald til bortskaffelse, herunder bl.a. korrekt emballering og mærkning af affaldet.
12. Ved, at ansatte skal have tilbud om adgang til helbredsundersøgelse.
Deltageren kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde med:
1. Nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger.
2. Reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx ved bygninger og anlæg.
3. Rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde.
4. Fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum.
5. Asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
6. Prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver.