Digitalisering i produktionen 2

Bliv stærkere i digital produktion – tag næste skridt med Digitalisering i produktionen 2
Arbejder du i industrien og bruger digitale enheder i produktionen – men er usikker på, om du udnytter dem rigtigt? Så er det her kursus noget for dig.
Du lærer at arbejde mere sikkert og effektivt med digitale værktøjer som pc, smartphone, scannere og operatørpaneler. Du får også indblik i, hvordan data bliver brugt i produktionen – fra registrering til analyse og opfølgning.

Du bliver klædt på til at:
  • Registrere og dokumentere produktionsdata
  • Bruge digitale enheder i dit daglige arbejde
  • Arbejde med SOP’er og tidsregistrering
  • Deltage i virtuelle møder
  • Finde og læse relevante sikkerheds- og kvalitetsforskrifter.
Kurset varer 3 dage og er målrettet dig, der allerede har et grundlæggende kendskab til digitalisering i produktionen – fx gennem Digitalisering i produktionen 1.

Medarbejdere fra Kamstrup blev dygtigere til digitalisering i produktionen

Det var tre lærerige og gode dage med masser af videndeling og godt humør, da medarbejdere fra Kamstrup deltog i kurset ’Digitalisering i produktionen 2’.

Uddrag af deltagernes evaluering af kurset
  • Det var dejligt med genopfriskning og at lære nyt - fedt kursus!
  • Flinke undervisere, som er gode til at tilpasse teori og praksis.
  • Et spændende og meget lærerigt kursus med meget brugbar viden, som kan bruges både på arbejdspladsen og privat.
  • Jeg lærte rigtig meget – fik masser af masser af nyttig læring – og god mad.
  • Gode lokaler og fin kantine.
  • Gode undervisere. De var gode til at tilpasse undervisningen efter behov og hjælpe, når nogle var i tvivl.
  • Det var engagerede lærere, som hurtigt fandt ud af, hvor langt og hvor forskellige niveauer vi var på, så undervisningen blev tilrettelagt efter det.