Kurser til ledige

Kurser til ledige

Learnmark Efteruddannelse

Kurser for ledige

Learnmark Efteruddannelse er klar til at hjælpe dig på vej mod dit nye job. Under vores kursusoversigt finder du kurser, målrettet ledige, så du nemt kan få et overblik over dine muligheder.

Learnmark Efteruddannelse udbyder kurser og forløb sammensat af kurser fra den

nationale positivliste for jobrettet uddannelse (pdf) og fra den regionale positivliste for jobrettet uddannelse.

Vi udbyder også kurser og uddannelser som fjernundervisning.

Såfremt du er forsikret i en a-kasse, har du har ret til kursus, når du har været ledig i 5 uger.
 
Kurserne skal fremgå af den nationale positivliste for jobrettet uddannelse.


KONTAKT DIT JOBCENTER
Find dit kursus i listen nedenfor og kontakt dit jobcenter for den endelige aftale.

Kursuspakker

Download vores folder: Kursuspakker for ledige.pdf

Voksenlærling gennem uddannelsesløft

Ønsker du at blive voksenlærling, kan du få lavet en realkompetencevurdering (RKV) på Learnmark Horsens. Den er grundlag for planlægning af din erhvervsuddannelse (EUV – erhvervsuddannelse for voksne).

Learnmark Efteruddannelse tilbyder RKV for alle ledige, inden for de tekniske erhvervsuddannelser, som vi har hovedforløb på.

TEKNOLOGI

  • Industriassistent
  • Industritekniker
  • Industrioperatør
  • Produktør
  • Smed

BYGGERI

  • Anlægsstruktør
  • Brolægger
  • Bygningsstruktør
  • Murer
  • Stenhugger
  • Stentekniker
  • Tagdækker
  • Tømrer

TRANSPORT

  • Lageroperatør

Læs mere om uddannelserne på https://www.learnmark.dk/tech

Learnmark Business tilbyder RKV for ledige, inden for kontor.

Læs mere om uddannelserne på Learnmark Business.

Læs mere om dine muligheder som voksenlærling på STAR´s (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) hjemmeside.

Uddannelsesløft

Uddannelsesløft er for ledige over 30 år, som har en forældet eller ingen erhvervsuddannelse.

Tager du en erhvervsuddannelse med uddannelsesløft, skal du kunne færdiggøre en erhvervsuddannelse for voksne, inden din ledighedsperiode udløber (max to år).

Du har mulighed for fuldt eller delvist dagpenge i perioden. Læs mere på star.dk.

Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV)

Praktisk info

Er du ledig og dagpengeberettiget, og er du ufaglært, faglært eller har en kort videregående uddannelse? Så har du ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter de første fem ugers ledighed.

Nogle kurser er fritaget for karensperioden på de 5 uger, og her kan du begynde fra din første ledighedsdag.

Ledige med ret til jobrettet uddannelse kan løbende tilmelde sig kurser inden for én og samme erhvervsgruppe, som fremgår af den landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse https://www.star.dk/media/20397/6-ugers-jobrettet-uddannelse-national-positivliste.pdf

Kurserne kan samlet have en varighed på op til seks uger. Er du ledig og over 25 år, skal de afholdes inden for en referenceperiode på ni måneder. Er du ledig og under 25 år, skal de afholdes inden for en referenceperiode på seks måneder.

Starter du på et kursus eller individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb i opsigelsesperioden, kan du fortsætte kurserne i ledighedsperioden, forudsat at kurset/kurserne i forløbet er i samme erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste, og at du har ret til jobrettet uddannelse.

Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Ring til vores kursussekretærer og hør mere om dine muligheder.

  • Jette V. Nielsen, T: 88 16 36 47, E: jvni@learnmark.dk
    Medarbejderudvikling, bygge og anlæg, IT, ledelse, lean og kvalitet

  • Gitte Kjærby Bekker, T: 88 16 36 46, E: gkb@learnmark.dk
    Lager og logistik, personbefordring, godstransport, svejsning, metalindustri spåntagende og CNC, administration, salg, regnskab og løn

  • Jannie Lund Sørensen, M: 42127239 E: jsb@learnmark.dk
    IT, Regnskab, Administration

Jobcenteret afgør, om du som ledig fleksjobvisiteret har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

Kontakt dit jobcenter for at høre nærmere om dine muligheder.

Hvis du tidligere har arbejdet som ufaglært og nu gerne vil have papir på dine kompetencer, kan du med fordel få lavet en realkompetencevurdering (RKV).

Learnmark Efteruddannelse kan realkompetencevurdere dig inden for den uddannelse, du ønsker at tage.

Realkompetencevurderingen kan være en samtale og praktiske og teoretiske prøver, og den skal synliggøre det, du allerede kan og dine erfaringer inden for faget.

Efter realkompetencevurderingen får du lavet en uddannelsesplan, som viser, hvor meget merit du kan få, og dermed hvor meget skolegang og evt. praktisk erfaring du mangler, før du kan blive faglært.

Er du ledig, og vil du gerne i gang med en uddannelse, skal du kontakte dit jobcenter for at få mere viden om finansiering af en kompetencevurdering og økonomi under din uddannelse, som fx tilskud til voksenlærlingeløn.

Få hjælp

Har du brug for hjælp til at finde det kursus eller den uddannelse, der passer til dig, eller har du andre spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os.
Gitte Kjærby Bekker
Gitte Kjærby Bekker
Kursussekretær
Janni Hansen
Janni Hansen
Kursussekretær
Jette Vibeke Nielsen
Jette Vibeke Nielsen
Kursussekretær