Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Vurdere sikkerhedsforanstaltninger og de mulige farer ved udførelse af bygningsopgaver med maskiner og værktøj, der afgiver gnister eller varme, og som kan medføre brand på arbejdsstedet.
Udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj brandteknisk korrekt, som fx. skærebrændere, vinkelsliber, loddeværktøj eller varmluftpistol.
Træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger før og under arbejdets udførelse.
Foretage indretning af arbejdspladsen, der tilgodeser brandsikkerheden.
Udføre de brandtekniske regler som gælder ved arbejdes afslutning.
Foretage brandslukning på arbejdspladsen.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.
Beskrivelse:
Deltageren kan i sit daglige arbejde anvende en pc koblet på virksomhedens netværk, og kan i den forbindelse anvende installeret styresystem, anvende mus og tastatur, logge på netværket, lagre og hente data fra henholdsvis lokale- som fra netværksdrev, samt anvende et installeret antivirusprogram.
Deltageren kan anvende opnået pc-teknisk og -faglig viden i forbindelse med kommunikationen med virksomhedens it-supportfunktion eller ekstern support og er desuden i stand til at udføre elementær fejlfinding på egen pc samt at tilslutte eksterne enheder.
Målgruppe: Kurset er målrettet personer, der har eller søger beskæftigelse indenfor fugebranchen.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
- På baggrund af viden fra godkendelser og leverandøranvisninger, anvende fugematerialerne til arbejder som fugematerialerne er godkendt og egnet til.
- Beregne bredde og dybde på fugearbejder som er tilknyttet arbejdsprocessen.
- Udføre arbejdet under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø og på baggrund af viden om ergonomi.
- Foretage nødvendigt vedligehold af det anvendte værktøj til fugearbejdet.
- Udvælge hensigtsmæssige fugematerialer under hensyn til viden om bæredygtig adfærd inden for området.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i grundlæggende faglig regning til brug i arbejdet eller deltagelse i f.eks. AMU.
Beskrivelse: Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for grundlæggende faglig regning med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende de fire regningsarter: plus, minus, gange og dividere og kan anvende regningsarterne såvel ved overslagsregning som ved brug af lommeregner og computer. Endvidere kan deltageren regne med procenter, promiller og brøker samt anvende forholdsregning.
Målgruppe: Medarbejdere, der ønsker at kunne håndtere og nedtrappe konflikter i forbindelse med jobudøvelsen.
Beskrivelse:
I forbindelse med jobudøvelsen kan deltageren afværge konflikt- og voldstruende situationer på en faglig, sikkerhedsmæssig og professionel måde, kan skelne mellem effektiv og ineffektiv kommunikation og kan, ved sin personlige fremtræden og adfærd, være med til at afværge, nedtrappe og forebygge uhensigtsmæssige konflikter.
Er desuden opmærksom på stresssymptomer, og at uhensigtsmæssig stress har en skadelig indflydelse på helbredet, samt opmærksom på reaktioner hos mennesker efter ubehagelige oplevelser, fx trusler og overfald.