Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
arbejde med fugtstrategi og planlægning af montageforløb, ud fra viden om de metoder og principper der anvendes i branchen.
arbejde med indretning og tilpasning af byggepladsen ud fra et fokus om, at mindske risiko for fugtophobning i bygningen og på byggepladsen.
anvende metoder der kan modvirke uhensigtsmæssig opfugtning af CLT og træelementer, herunder korrekt oplagring af materialer og løbende afdækninger.
anvende metoder til korrekt udtørring af fugtige og skadede CLT og træelementer, herunder viden om tørretider, revner og måleudstyr.
arbejde med montagedetaljer i CLT og træelementer, herunder udføre robuste samlinger der er tætte og modstandsdygtige overfor fugt.
udføre arbejdet efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning samt anvende anbefalede og lovpligtige hjælpe- og værnemidler.
anvende korrekte arbejdsteknikker, der minimerer arbejdsskader og slid.