Lager og logistik

Lager og logistik

Learnmark Efteruddannelse

Gaffeltruck B for erfarne førere

Vi har pt. ingen hold på dette kursus. Hvis du skriver dig op via kursusagenten, får du besked, når vi opretter nye hold.
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 1.040,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 4.894,25
Info om fag
47641 - Gaffeltruck B for erfarne førere

Målgruppe: Uddannelsen er for deltagere, som enten har et gaffeltruckførercertifikat kategori A, eller har gennemført - men ikke bestået - certifikatprøven til gaffeltruckførercertifikat kategori B, eller for deltagere, der har certifikat til teleskoplæsser. Deltagerne skal desuden være fyldt 18 år og kunne fremvise enten et gyldigt kørekort eller en tilfredsstillende lægeattest (Sundhedsstyrelsens blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort).

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse føre og betjene forskellige typer gaffeltrucks (eldrevne og gas-/dieseldrevne), og selvkørende gaffelstabler, med forskellig opbygning og udstyr efter gældende sikkerhedsbestemmelser ved transport af varierede godstyper, på ramper, i reolgange, snævre rum og lagerhaller i overensstemmelse med færdselslovens krav.

Deltageren kan:
- Foretage korrekt stuvning, optagning og afsætning af forskelligt gods i forskellige højder i forskellige reoltyper i container og på lad, samt udføre blokstabling — herunder vælge egnet løfteudstyr og lastbærer.
- Udføre de eftersyn, som gaffeltruckføreren er ansvarlig for, og har viden om hvor ofte gaffeltrucken skal efterses og vedligeholdes.
- Anvende leverandørens brugsanvisning i det daglige arbejde med gaffeltruck i forhold til at opnå det nødvendige kendskab til den/de konkrete maskine(r), der anvendes.
- Anvende sin viden om risici forbundet med at arbejde med gaffeltrucks og gaffelstablere, herunder gaffeltruckens/gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger samt den beregnede anvendelse og anvendelsesbegrænsninger af de forskellige trucktyper.
- Aflæse forskellige typer belastningsdiagrammer på en sikker og forsvarlig måde, herunder vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering samt vide om byrden ligger stabilt, inden der løftes.
- Arbejde aktivt med eget arbejdsmiljø/ergonomi, elementær brandbekæmpelse og førstehjælp i forbindelse med at føre og betjene gaffeltrucks og gaffelstablere.

Uddannelsen indeholder de emner, der er nødvendige for at deltagerne kan tilegne sig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser for at føre og betjene gaffeltrucks og gaffelstablere. Uddannelsen omfatter tillige certifikatprøven, der aflægges i henhold til nævnte bekendtgørelse som fastlagt i censorvejledningen for denne certifikattype.

Fagnummer: 47641 Gaffeltruck B for erfarne førere Varighed 5 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 1.040,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 4.894,25