Godstransport med lastbil

Godstransport med lastbil

Learnmark Efteruddannelse

Godstransport med lastbil - aftenhold

Har du medarbejdere, der mangler et kørekort til lastbil? Så har vi nu også aftenhold, hvis det passer bedre i forhold til dine medarbejderes arbejdstid.
Efter endt kursus har du gode muligheder for at komme i job. Lige nu er der mangel på chauffører.
Info om fag
47854 - Godstransport med lastbil

Målgruppe: Uddannelsen er til personer der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med stor lastbil (kat C). Vær dog opmærksom på, at man skal være fyldt 21 år senest ved uddannelsens afslutning for at måtte udføre erhvervsmæssig godstransport med stor lastbil (kat C). Dette fremgår af Færdselsstyrelsens Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.Hvis man ikke er fyldt 21 år ved uddannelsens afslutning, giver beviset for uddannelsen kun adgang til at udføre erhvervsmæssig kørsel med lille lastbil (kat C1).

Beskrivelse: Deltageren kan:
• Føre og betjene køretøjet på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed.
• Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
• Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
• Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop og Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.

Deltageren har kendskab til:
• Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
• Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
• Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil.

Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil
Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

Fagnummer: 47854 Godstransport med lastbil Varighed 30 dage AMU-målgruppen DKK 6.540,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 38.936,50

Dato og praktisk info

25-08-2026
Godstransport med lastbil - aftenhold
Learnmark Horsens - AMU Strandpromenaden 4 C 8700 Horsens
30 dage Aftenhold