Målgruppe: Kurset henvender sig både til medarbejdere med eller uden brancheerfaring.
Beskrivelse:
Deltagerne kan på baggrund af viden fra godkendelser og leverandøranvisninger:
Anvende kabel- og ledningsmaterialerne til arbejder med etablering af ledningsanlæg i jord.
Sikre hensigtsmæssig aflæsning, opbevaring, opmåling og bearbejdning af de anvendte kabel- og ledningsmaterialer.
Håndtere materialer iht. anvendelsesområder, gældende godkendelsesordninger og mærkningsregler for kabel- og ledningsmaterialer.
Under hensyntagen til materialernes mekaniske, fysiske og termiske egenskaber sikre de aktuelle ledningsmaterialer længst mulig levetid, både i lagringsperioden og i den efterfølgende etableringsfase.
Foretage nødvendig modtagekontrol ved levering af materialer på arbejdsstedet.
Desuden kan deltagerne:
Udføre arbejdet under hensyntagen til eget og andres arbejdsmiljø og på baggrund af viden om ergonomi.
Foretage nødvendigt vedligehold af det anvendte værktøj til kabel og ledningsarbejde.
Sikre mindst muligt materialespild, sortere og bortskaffe evt. restprodukter miljømæssigt forsvarligt, under hensyn til viden om bæredygtig adfærd inden for området.