Bygge og anlæg

Bygge og anlæg

Learnmark Efteruddannelse

Kabel og ledningsarbejder-udd. hold 01 modul 6

29-09-2025
Kabel og ledningsarbejder-udd. hold 01 modul 6
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 1.664,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 8.092,00
Info om fag
49196 - Anvendelse af hånd- og maskinværktøj i Byggeriet

Målgruppe: Medarbejdere inden for jobområdet, der er tømrer eller har lignende kompetencer.

Beskrivelse: Deltagerne kan inden for bygge- og anlægsområdet:
Betjene værktøjer og maskiner under hensyn til gældende sikkerhedsforskrifter.
Vedligeholde de anvendte værktøjer og maskiner i overensstemmelse med producentens medfølgende brugeranvisning.
Udføre forefaldende arbejdsopgaver ved brug af motordrevne maskiner, f.eks. vinkelsliber, kædesav, overfræser, rundsave, dyksave samt andre større hånd- og værktøjsmaskiner.
Undersøge værktøjet for fejl eller mangler, og vurdere behovet for reparation af defekt maskinværktøj hos autoriseret reparatør.
Arbejde under hensyn til gældende lovgivning om kvalitetssikring, sikkerhed, miljøforhold, arbejdsmiljø og byggeri samt relevante anvisninger og vejledninger.

Fagnummer: 49196 Anvendelse af hånd- og maskinværktøj i Byggeriet Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 416,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.636,20
45565 - Brug af pc på arbejdspladsen

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.

Beskrivelse: Deltageren kan i sit daglige arbejde anvende en pc koblet på virksomhedens netværk, og kan i den forbindelse anvende installeret styresystem, anvende mus og tastatur, logge på netværket, lagre og hente data fra henholdsvis lokale- som fra netværksdrev, samt anvende et installeret antivirusprogram.
Deltageren kan anvende opnået pc-teknisk og -faglig viden i forbindelse med kommunikationen med virksomhedens it-supportfunktion eller ekstern support og er desuden i stand til at udføre elementær fejlfinding på egen pc samt at tilslutte eksterne enheder.

Fagnummer: 45565 Brug af pc på arbejdspladsen Varighed 3 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 624,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.978,30
40392 - Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.

Beskrivelse: Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.
Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.
Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.

Fagnummer: 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 416,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.329,90
40562 - Graveskader - Forebyggelse

Målgruppe: Bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, dels ud fra tegninger udarbejdet af ledningsejere og dels ved brug af kabelsøgningsudstyr, prøvegravning og verifikation via dæksler, skabe mv.
Medvirke til forebyggelse af graveskader gennem viden om afmærkning i og over jorden, samt kan vurdere og anvende visuelle indikatorer på arbejdsstedet.
Udføre gravearbejde uden at beskadige det eksisterende ledningsnet.
Udføre arbejdet i henhold til norm for etablering af ledningsanlæg i jord, sikkerhedsregler og særlige forhold for de forskellige forsyninger og ledningstyper.
Afmærke, beskytte og understøtte både gamle og nye ledninger.
Udføre korrekt tilfyldning omkring forskellige forsyninger og ledningstyper jf. gældende standarder.
Handle korrekt ved tilfælde af graveskade, så ulykker undgås og skaden begrænses.

Fagnummer: 40562 Graveskader - Forebyggelse Varighed 3 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 624,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 3.462,25
47942 - Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater

Målgruppe: Kurset er udviklet til medarbejdere som arbejder med epoxy og isocyanater. Du skal være fyldt 18 år, medmindre du har en uddannelsesaftale (lærekontrakt). Du skal være sikker på at du ikke lider af allergi eller er overfølsomhed over for epoxy eller isocyanater, af astma, kronisk lungelidelse eller kraftig håndsved (hyperhidros manuum)

Beskrivelse: Efter gennemført kursus kan deltageren udføre arbejdet med epoxy og isocyanater sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til sig selv og sine omgivelser.

Deltageren skal ved udførelse af arbejdsopgaver, hvori der indgår epoxy og isocyanater kunne:

Sikre, at arbejdet med epoxy og isocyanater følger Arbejdstilsynets gældende vejledningsmateriale for arbejde med stoffer og materialer samt arbejde med epoxy og isocyanater, indtil stofferne og materialerne er udhærdede og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt.
Vælge og anvende de rigtige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ved hjælp af blandt andet brugsanvisning, sikkerhedsdatablade og evt. kodenummer.
Påføre og aftage samt anvende personlige værnemidler, herunder handsker, åndedrætsværn og arbejdsdragter på en sådan måde, at hud og hænder samt omgivelser ikke bliver forurenet med epoxy og isocyanater og luftveje ikke bliver udsat for aerosoler, gasser og dampe.
Identificere sundhedsrisici i forbindelse med arbejdets udførelse.
Udvise kendskab til arbejdsmiljølovgivningens generelle forebyggelsesprincipper, herunder indsigt i substitutionsprincippet og dets anvendelse.
Identificere arbejdssituationer der er omfattet af forbud, herunder skal deltageren have kendskab til forbuddet mod at sprøjtepåføre epoxy og isocyanater uden for sprøjtekabiner olign.
Sikre sig, at der er opsat advarselstavle og evt. anden signalgivning imens arbejdsopgaverne udføres.
Sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne og materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning.
Anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger korrekt i forbindelse med arbejdets udførelse.
Være i stand til at yde førstehjælp og akut uheldshåndtering ved kontakt med epoxy og isocyanater, herunder bruge nødbruser og øjenskylleudstyr.
Håndtere farligt affald, herunder bortskaffe brugt emballage, handsker og dragter sikkerheds-, sundheds-og miljømæssigt forsvarligt, så ingen kan få rester af ikke fuldt udhærdet epoxy og isocyanater på hud og hænder.

Kurset skal gennemføres som en vekselundervisning med lige dele teori og praktiske opgaver. Deltageren skal uanset faglig relation kunne forholde sig til både små og store mængder epoxy, harpikser og isocyanater.

I den teoretiske del skal der lægges særlig vægt på at deltageren kan læse brugsanvisninger/sikkerheds-datablade og MAL-koder, så deltageren f.eks. kan aflæse produktets grad af farlighed og foretage korrekt valg af værnemiddel og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger ud fra produktets egenskaber.

I den praktiske del skal der indgå øvelser i korrekt brug af værnemidler, herunder korrekt på- og aftagning af værnemidler, så deltageren eller andre ikke bliver kontamineret samt øvelser i arbejdspladsindretning, produkthåndtering samt førstehjælp og akut uheldshåndtering.

Uddannelsen indeholder de emner, der er nødvendige for at deltagerne kan tilegne sig de kvalifikationer, som kræves i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), bilag 3.

Personer med visse diagnoser er underlagt særligt forbud mod at arbejde med epoxy og isocyanater ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18.december 2015, bilag 3.

Forbuddet lyder som følger:
Personer, der har eksem eller konstateret epoxyallergi, må ikke arbejde med epoxyholdige materialer.
Personer, der lider af astma eller eksem samt personer, som har konstaterede lungelidelser eller konstateret hud- og luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med isocyanatholdige materialer.
Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med hverken epoxy- eller isocyanatholdige materialer.

Fagnummer: 47942 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 416,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 2.070,60