Uddannelsen til Kabel- og ledningsarbejder

Uddannelsen til Kabel- og ledningsarbejder

Learnmark Efteruddannelse

Info om fag
48050 - Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser. Det anbefales, at deltageren har gennemført "Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job" eller har tilsvarende kvalifikationer.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke til at fremme konkrete arbejdsmiljøforhold med brug af udvalgte arbejdsmiljøværktøjer (fx materiale fra Branchearbejdsmiljørådene) inden for eget jobområde.

Deltageren kan bidrage til at synliggøre og forebygge arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen på baggrund af viden om arbejdsmiljøproblemers typiske årsager og løsningsmuligheder, fx forhold eller ændringer i arbejdspladsens indretning, udstyr og hjælpemidler og organisering af arbejdet.

Deltageren kan medvirke til at fremme arbejdsmiljøet inden for eget jobområde på baggrund af viden om egen og andres rolle/ansvar i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

Fagnummer: 48050 Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.385,10
40392 - Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.

Beskrivelse: Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.
Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.
Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.

Fagnummer: 40392 Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.385,10
47338 - Farlige stoffer i byggebranchen - Fortidens synder

Målgruppe: Faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
I arbejdet på byggepladser anvende kendskab til farlige byggematerialer såsom asbest, PCB, bly, klorerede paraffiner og forurenet jord samt hvor og hvornår de har været anvendt i den danske bygningsmasse.
Identificere farlige byggematerialer ved renovering ud fra udseende, typisk anvendelsesperiode og bygningens historik.
Medvirke ved kortlægning af omfanget af farlige byggematerialer ud fra kendskab til gennemførte forundersøgelser.
Planlægge og udføre arbejdet efter gældende regler under hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed samt relevante vejledninger og anvisninger.

Fagnummer: 47338 Farlige stoffer i byggebranchen - Fortidens synder Varighed 1 dag AMU-målgruppen DKK 218,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.073,00
24203 - Grundlæggende bæredygtighed i bygge- og anlægsbra.

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltagerne:
har kendskab til byggeriets klimabelastning, resurseforbrug og affaldsmængder.
har kendskab til bygningsreglementets forskrifter og krav til byggeriets klimabelastning, herunder LCA og EPD.
har kendskab til centrale begreber som social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed i byggeriet.
har kendskab til mærknings- og certificeringsordninger herunder DGNB og Svanemærket byggeri.
kan identificere typiske affaldsfraktioner og forstå deres betydning for miljøet og økonomien.
kan bidrage til at indsamle data og dokumentation om resurse- og materialeforbrug på byggepladsen.
kan bidrage til at ændre processer og kultur blandt kollegaer/medarbejdere på byggepladsen.

Fagnummer: 24203 Grundlæggende bæredygtighed i bygge- og anlægsbra. Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.886,00
47668 - Grundlæggende faglig regning

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har brug for at videreudvikle færdigheder i grundlæggende faglig regning til brug i arbejdet eller deltagelse i f.eks. AMU.

Beskrivelse: Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for grundlæggende faglig regning med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende de fire regningsarter: plus, minus, gange og dividere og kan anvende regningsarterne såvel ved overslagsregning som ved brug af lommeregner og computer. Endvidere kan deltageren regne med procenter, promiller og brøker samt anvende forholdsregning.

Fagnummer: 47668 Grundlæggende faglig regning Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.385,10
22643 - Kabel og ledning - Anv. af Ledningsejerregistret

Målgruppe: Kurset henvender sig til medarbejdere med eller uden brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltagerne kan i forbindelse med udførelse af kabel og ledningsarbejder:
Indhente nødvendige oplysninger om kabel- og ledningsføringer i jorden og lokalisere alle former for forsynings-/afløbsledninger, ud fra data udleveret af ledningsejere
Anvende tablet/pc i dagligdagen til indhentning af oplysninger i LER
Forstå ledningsoplysninger i LER 2 ledningspakken og udføre arbejdet sikkert ud fra dette.
Kunne navigere i den interne/eksterne kortviser, så fx forsyningsarter kan ses enkeltvis og samlet.
Tage oplysninger på ledninger og komponenter omkring fx nøjagtighed, ledningstyper, koter(nedgravningsdybde) og dimension.
Vurdere hvornår håndgravning er nødvendig og hvornår påvisning rekvireres.
Foretage tilbagemeldinger til ledningsejere, når den angivne ledningsoplysning ikke svarer til de faktiske forhold
Forstå de typer af ledninger og komponenter man som graveaktør kan møde, når man graver.
Forstå hvilke tiltag der skal gøres ved evt. graveskader: Sikkerhed, indmeldelse til ledningsejere og egen organisation samt evt. kontakte 112.

Fagnummer: 22643 Kabel og ledning - Anv. af Ledningsejerregistret Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.829,90
22666 - Kabel og ledning - Geoteknik og grundvandsforhold

Målgruppe: Kurset henvender sig både til medarbejdere med eller uden brancheerfaring.

Beskrivelse: På baggrund af viden om geoteknik og grundvandsforhold kan deltagerne:
Anvende og forstå en geoteknisk rapport med hensyn til geologi, grundvandsspejl og stabilitet.
Skelne imellem jordtyper, som muld, ler, silt og sand, og vurdere genindbygningsegnethed med henblik på sortering ved opgravning og genindbygning til oprindelig placering.
Udføre foranstaltninger til sikring mod uhensigtsmæssig materialevandring i ledningsgraven, på grund af langsgående vandstrømme.
Vælge og anvende metode og udstyr til tørholdelse af ledningsgrav, herunder regler for grundvandssænkning.
Foretage nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at imødegå jordskred og sammenstyrtning af jordvæggen.
Anvende god praksis for sikker og bæredygtig adfærd indenfor arbejdsområdet.

Desuden har deltagerne viden om og kendskab til:
Tegn på jordforurening og hvornår der skal indhentes yderligere oplysninger om jordens beskaffenhed.
Basal hydrologi - strømning af vand i jord.
Geologiske tidsaldre.
Overordnet geografisk placering af jordarter i Danmark.

Fagnummer: 22666 Kabel og ledning - Geoteknik og grundvandsforhold Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.829,90

Praktisk info

07-06-2027
Kabel og ledningsarbejder-udd. hold 04 modul 4
Learnmark Efteruddannelse Vejlevej 150 8700 Horsens
10 dage Daghold