Sikkerhed ved nedrivning af asbest (autorisation)

Arbejder du med materialer, der kan indeholde asbest? Så skal du have den rette viden og autorisation. På dette kursus lærer du at arbejde sikkert og korrekt med asbest – både for din egen og andres sundhed.

Du får den viden og træning, der kræves for at udføre autorisationskrævende asbestarbejde efter gældende regler.

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder med:
  • nedrivning af asbestholdige materialer
  • reparation, vedligeholdelse og indkapsling
  • rengøring for asbeststøv
  • fjernelse af asbestforurenet materiale
  • asbestoprydning efter skader
  • prøvetagning af materialer

Du lærer

Du får både teori og praksis, så du kan arbejde sikkert med asbest. Du lærer bl.a. at:
  • forstå reglerne for asbestarbejde
  • kende asbests sundhedsskadelige virkninger
  • vurdere hvor der kan være asbest
  • bruge sikre arbejdsmetoder
  • begrænse støv med korrekt udstyr
  • afskærme og rengøre arbejdsområder rigtigt
  • bruge personlige værnemidler korrekt
  • håndtere affald og dekontaminering
  • reagere ved uheld og nødsituationer
Efter kurset kan du arbejde med asbest på en sikker og sundhedsmæssig forsvarlig måde – i overensstemmelse med lovgivningen.

Efter kurset

Du kan arbejde med
  • nedrivning af asbestholdige tagplader, vægge, fliseklæb, rørisolering og vandledninger
  • reparation og indkapsling
  • rengøring før afslutning af asbestarbejde
  • fjernelse af forurenet materiale
  • oprydning efter brand, storm og sammenstyrtning
  • prøvetagning af materialer