Mini grundlæggende lederuddannelse

Bor du på Samsø, og vil du gerne efteruddanne dig? Og kunne du godt tænke dig at slippe for lang transporttid? Så har du nu muligheden i 2027, hvor Learnmark Efteruddannelse afholder modul 1-3 af Den grundlæggende lederuddannelse på Samsø.

Den grundlæggende lederuddannelse

Den grundlæggende lederuddannelse er en praksisnær lederuddannelse, som giver dig en solid værktøjskasse, du kan bruge i din daglige ledelse. 

Du får styrket både faglige og personlige kompetencer inden for ledelse, hvor du bliver mere bevidst om din personlige ledelsesstil, du lærer, hvordan du motiverer dine medarbejdere, og hvordan du styrker virksomhedens produktivitet.

Uddannelsen er derfor en god investering for både dig og virksomheden.

Undervisningsform

Undervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer. På den måde lærer du at reflektere over din egen og andres ledelsesstil, og du får sat din egen ledelsesstil i perspektiv. 
 Undervisningen veksler mellem oplæg, drøftelser i grupper eller plenum og praktiske øvelser.

Den grundlæggende lederuddannelse sætter fokus på forskellige dele af ledelsesopgaven. Mellem hvert modul skal du løse en praktisk opgave, som tager udgangspunkt i din arbejdsplads. På den måde lærer du at omsætte teorien fra undervisningen til praktisk ledelse i din hverdag.

Kursisterne anbefaler Den Grundlæggende Lederuddannelse

Overvejer du at tage på lederkursus på Learnmark? Så kan du her få vejledning og anbefalinger direkte fra vores kursister, til hvorfor det er en rigtig god idé.



Moduler på Den grundlæggende lederuddannelse

  • 12.01 - 14.01.2027 - Ledelse og det personlige lederskab 
  • 26.01 - 27.01.2027 - Kommunikation som ledelsesværktøj 
  • 09.02 - 10.02.2027 - Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler 

For at have gennemført en fuld grundlæggende lederuddannelse skal du også have fagene nedenfor. Hvis der er interesse blandt deltagerne, vil forløbet fortsætte med modul 4, 5, 6 og 7 i foråret 2027. Ellers udbyder vi de sidste moduler fra januar 2028.

  • Forholdsbestemt ledelse 
  • Arbejdsmiljøledelse
  • Mødeledelse
  • Ledelse af grøn omstilling og bæredygtighed
  • Forandringsledelse.