Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere der har eller søger beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbranchen.
Beskrivelse:
Deltagerne kan i det daglige arbejde på byggepladser:
Medvirke til at forbedre kommunikationen og samarbejdet med andre faggrupper ud fra viden om byggeprocessen samt egne og andres arbejdsfunktioner.
Bidrage til at løse konflikter og motivere kolleger ud fra viden om de problemstillinger, der forekommer mellem forskellige faggrupper på byggepladsen.
Anvende hensigtsmæssige kommunikations- og samarbejdsmetoder i arbejdet med kvalitets- og produktivitetsforøgelse i byggeprocessen.
Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring og indgår i nedriver-formandsuddannelsen.
Beskrivelse:
Deltagerne kan i forbindelse med nedrivning af bygge-/anlægskonstruktioner forstå og anvende:
Tegnings- og projektmateriale som oversigtstegning, plan, snit og facader, der danner grundlag for nedrivning af alle typer af bygge-/anlægskonstruktioner, herunder betydning og forståelse af tegningshoved, målstoksforhold, revisionsdato, nordpil, koter og signaturer.
Oplysninger i tegnings- og projektmaterialet som grundlag for mængdeberegning, tids- og procesplan, kvalitetssikring og byggepladsindretning.
Oplysninger i tegnings- og projektmaterialet som grundlag for resursescreening og plan for bortskaffelse af restprodukter.
Desuden har deltagerne kendskab til:
Metoder til udsortering af materialer til genbrug og genanvendelse.
Regler for bortskaffelse af restprodukter.
Vejledning og anvisninger fra Branchefællesskabet for arbejdsmiljø, som kan medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø i forbindelse med nedrivningsarbejde.