Nedriveruddannelsen for erfarne nedrivere

Nu kan du blive uddannet nedriver på under halv tid, hvis du har mindst 5 års brancheerfaring.

Bliv uddannet på ca. 8 måneder

Det Faglige Udvalg for Nedriverbranchen har besluttet at udbyde denne afkortede udgave af uddannelsen til erfarne nedrivere for at imødegå de stigende krav til uddannelse.

Dine 5 års brancheerfaring betyder, at du får merit for de mest grundlæggende nedrivningsfag, og at den praktiske del af uddannelsen, hvor du arbejder i virksomheden, er kortere.

Uddannelsens indhold

På uddannelsen for erfarne nedrivere får du undervisning i fx byggepladslogistik, bæredygtigt byggeri, arbejdsmiljø og nedrivning af ustabile konstruktioner.


Tag også uddannelsen på Sjælland

Som noget nyt kan du tage dele af uddannelsen i Næstved. Det er dog kun muligt til og med udgangen af 2024.


Praktisk om uddannelsen

Adgangskrav
Du skal have gennemført kurserne
Sikkerhed ved arbejde med asbestholdige materialer (45845)
Nedrivning - PCB, bly o. lign. skadelige stoffer (48320).
 
Har du nogle af de øvrige certifikater, der indgår i nedriveruddannelsen, kan du afkorte din uddannelse yderligere.  Det kan fx være teleskoplæsser, rulle- og bukkestillads eller Vejen som arbejdsplads.

Sted
Learnmark Efteruddannelse
Vejlevej 150, 8700 Horsens.

Varighed
49 dage på skole fordelt på cirka 8 måneder.

Uddannelsen er afkortet fra de oprindelige 105 dages skoleophold fordelt på 1,5 år. Du kan altså blive faglært på under halv tid.

Økonomi
Der er mulighed for løntabsgodtgørelse i skoleperioderne.

Tilmelding
Jette Nielsen, Kursussekretær
T: 8816 3647
E: jvni@learnmark.dk

Mere info

Få mere at vide om uddannelsen og
jobmulighederne på www.bygud.dk.

Du er også velkommen til at kontakte

Peter Hjortdal Andersen, uddannelsesleder
Learnmark Efteruddannelse
T: 4212 7306
E: pha@learnmark.dk



Læs mere om brancheuddannelser på 
vejentil.nu