Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan foretage de rigtige disponeringer til at variere arbejdsstillinger i forhold til arbejdsgange og arbejdsfunktioner i eget job, inddrage relevant teknik i forhold til arbejdssituationen samt anvende relevante øvelser til at forebygge skader og opnå øget velvære. Deltagerens handlinger sker på baggrund af viden om konsekvenser af arbejdsbelastninger inden for eget jobområde.
Deltageren kan forebygge forkerte arbejdsstillinger og nedslidning med baggrund i viden om psykiske og fysiske spændingers påvirkning af hinanden.
Deltageren kan indhente information om ergonomi, herunder relevant lovgivning og vejledninger fra f.eks. Arbejdstilsynet og BAR.
Målgruppe: Personer der har eller søger beskæftigelse inden for nedrivningsområdet.
Beskrivelse: Deltagerne kan, ved nedrivning af bygge- og anlægskonstruktioner, anvende gældende lovgivning, regelsæt, anmeldelser og tilladelser, herunder krav vedr. arbejdsmiljø ved nedbrydning i henhold til brancheaftale, NMK 96, mellem Miljøministeriet og Nedbrydningssektionen.
Målgruppe: Personer der har eller søger beskæftigelse inden for nedrivningsområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan medvirke ved nedrivning af alle forskellige typer af bygge- og anlægskonstruktioner ud fra viden om hvilke materialetyper og sundhedsskadelige stoffer, der findes i de forskellige typer af bygge- og anlægskonstruktioner.
Deltagerne kan håndtere de forskellige materialer iht. gældende regler for de enkelte materialer, således at hensynet til det ydre miljø, samt deres egen og andres sundhed og sikkerhed sikres.
Målgruppe: Nedrivere, sanerings- og andre bygningsarbejdere, der har eller søger beskæftigelse inden for nedrivnings- og saneringsområdet.
Beskrivelse:
Deltagerne kan:
Nedrive, sanere og bortskaffe konstruktioner og materialer, der indeholder PCB, bly og øvrige tungmetaller samt chlorerede paraffiner, såvel indendørs som udendørs.
Udføre arbejdet med viden om miljø, arbejdsmiljø samt sundhedsrisiko ved langtidspåvirkning af ovennævnte stoffer.
Planlægge nedrivnings- og saneringsarbejdets udførelse.
Afgrænse arbejdsstedet og vælge hensigtsmæssigt værktøj, sikkerhedsudstyr og velfærdsforanstaltninger.
Udføre nødvendige foranstaltninger til at undgå spredning af skadelige stoffer til omgivelserne ved opbygning af sluse, tilslutning af suger og diverse filtre.
Vælge og anvende nødvendigt personligt beskyttelsesudstyr for minimering af de påvirkninger, som nedrivnings- og saneringsarbejdere i stor udstrækning kan være udsat for.
Træffe nødvendige foranstaltninger ved transport og bortskaffelse af affald, der indeholder nævnte stoffer.
Udføre arbejdet under hensyn til bestemmelserne om bortskaffelse af farligt affald og kommunale retningslinjer for farligt affald.
Foretage rengøring af sikkerhedsudstyr og slutrengøring på arbejdspladsen.
Udføre relevant kvalitetssikring af det udførte nedrivnings-, sanerings- og bortskaffelsesarbejde.
Målgruppe: 1. nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger2. reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg3. rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde4. fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum5. asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.6. prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver
Beskrivelse:
Deltagerne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale og ethvert andet asbestarbejde, som det er defineret og reguleret i bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet.
Deltageren har i den sammenhæng erhvervet sig de nødvendige teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed.
Deltageren:
1. Kender relevante arbejdsmiljøregler, herunder reglerne om:
a. asbest i arbejdsmiljøet
b. rengøring af arbejdsområder
c. autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale
d. forundersøgelse til at fastslå, hvilke materialer der kan indeholde asbest, herunder om prøveresultaters tilgængelighed for de ansatte
e. oplæring og instruktion i udførelse af det konkrete arbejde
f. unges arbejde
g. ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører
h. anmeldelse af asbestarbejde
i. asbestprotokoller
2. Kender asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også synergieffekt af rygning.
3. Ved, hvilke produkttyper eller materialer der kan formodes at indeholde asbest.
4. Ved, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbeststøv, og kender betydningen af forebyggende beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelsen.
5. Ved, hvilke arbejdsmetoder der er sikre.
6. Kan anvende tekniske hjælpemidler som fx teknologisk udstyr og maskiner på en sådan måde, at udvikling og spredning af asbeststøv begrænses. Kan bl.a. arbejde med:
a. støvsvage arbejdsmetoder
b. procesudsug og anden udsugning
c. afgrænsning af et arbejdsområde, skiltning og adgang
d. afskærmning af et arbejdsområde, herunder ved hjælp af støvtæt telt eller lignende, undertryk og adgang via luftsluse
e. rengøring, herunder egnet støvsuger
f. egen sikkerhed ved prøvetagning
7. Ved, hvilke beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler der skal anvendes i forskellige arbejdssituationer.
8. Kender formålet med personlige værnemidler og kan vælge de rette og kender de hermed forbundne begrænsninger og kan anvende personlige værnemidler rigtigt, navnlig med hensyn til åndedrætsværn.
9. Kender til nødforanstaltninger.
10. Kender til procedurer for dekontaminering.
11. Kan håndtere asbestholdigt affald til bortskaffelse, herunder bl.a. korrekt emballering og mærkning af affaldet.
12. Ved, at ansatte skal have tilbud om adgang til helbredsundersøgelse.
Deltageren kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde med:
1. Nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger.
2. Reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx ved bygninger og anlæg.
3. Rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde.
4. Fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum.
5. Asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
6. Prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver.