Om Learnmark Efteruddannelse
Learnmark Efteruddannelse er p.t. godkendt til omkring 900 forskellige AMU-kurser, og vi afholder hvert år cirka 40.000 kursusdage fordelt på cirka 15.000 cpr-numre.
Vi udbyder AMU-forløb og virksomhedstilpassede kurser efter særlige ønsker og behov indenfor:
- Industri, svejsning og robotbetjening
- Bygge- og anlæg, transport, lager og logistik
- Medarbejder- og organisationsudvikling, Lean, ledelse og grøn omstilling
- Administration, regnskab, IT, salg og arbejdsmiljø.
Mål
I samarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder arbejder vi målrettet med at skabe udvikling af medarbejdere og dermed vækst for den enkelte organisation.
Learnmark Efteruddannelses mål er at skabe kompetenceudvikling og lyst til livslang læring for vores kursister.
Tjek vores store udbud af kurser, eller kontakt os for at få hjælp til at finde det rigtige til din branche, dine behov og forudsætninger, uanset om du er ledig, i arbejde eller arbejdsgiver.
Bedre muligheder for den enkelte og virksomheden
Efter et kursus på Learnmark Efteruddannelse opnår du større arbejdsglæde og effektivitet, personlig udvikling og bedre muligheder på fremtidens arbejdsmarked.
Kurserne styrker både din og virksomhedens omstillings- og konkurrenceevne.
For at sikre, at du vælger det kursus, der passer til dig eller din virksomhed
- vejleder vi om relevante kurser inden for din branche
- laver vi kompetencevurdering
- tilbyder vi planlægning af kortere og længere uddannelsesforløb
- skaber vi overblik over økonomi under kurser og uddannelsesforløb.
Medarbejdere med høj faglighed
Pædagogisk udgangspunkt
Som undervisningsinstitution er vores primære opgave at kompetenceudvikle både fagligt og personligt.
For at sikre en målrettet kompetenceudvikling tager vi vidt muligt udgangspunkt i en reel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen sikrer det rigtige afsæt for kursuscentrets rådgivning og vejledning i forhold til:
- Kursistens vedligeholdelse og udbygning af kvalifikationer
- Valg af relevante uddannelsesforløb
- Sikring af, at kompetenceudviklingen sker i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov
- At give indblik i mulighederne for forbedring af erhvervsevnen via kursuscentrets udbud af efteruddannelsestilbud.
Voksenpædagogisk praksis og indsatsområder
Kompetencevurderingen tager sit afsæt i den enkelte kursists udgangspunkt for læring. Herved sikrer vi en målrettet indsats med fokus på individet.
I undervisningen tager vi udgangspunkt i den praksisnære undervisning. Vi lægger i undervisningen stor vægt på, at arbejdsmarkedets aktuelle behov og udfordringer bliver imødekommet, så den enkeltes erhvervsevne højnes mest muligt både på kort og på længere sigt.
Learnmark Efteruddannelse ser en tæt tilknytning til erhvervslivet som en afgørende forudsætning for at kunne have den fornødne viden i forhold til kompetenceudviklingen. Denne markedsorientering sikrer vi gennem et stort netværk af både virksomheder og andre organisationer med indflydelse på erhvervsudviklingen.
Endvidere kompetenceudvikles undervisere og konsulenter løbende gennem deltagelse i kurser af faglig og pædagogisk art samt gennem intern sparring.
Værdigrundlag
Erhvervsrettet
Jeg:
- kender erhvervslivets og kundens behov
- deltager i relevante netværk
- holder fokus på kundens resultat.
Fremadrettet
Jeg:
- er med til at tilpasse kursuscentret til trends i omverdenen
- søger samarbejde med relevante parter
- kender de nyeste materialer og metoder.
Værdsættende adfærd
Jeg:
- ser muligheder
- anvender bedste praksis
- giver anerkendelse til kolleger og kunder
- dyrker talentet.
Procesorienteret
Jeg:
- kender processerne og søger de informationer der er relevante
- forenkler og effektiviserer processer
- deltager i kreative og innovative processer.
Udviklingsorienteret
Jeg:
- deltager i udvikling og forbedringer
- deler viden og ideer
- anvender evalueringer proaktivt
- deltager i internationale aktiviteter.
Engageret
Jeg:
- lader mig motivere og finder glæde og energi i mit arbejde
- er ansvarlig for mit engagement i hver opgave
- motiverer kunder, kolleger og samarbejdspartnere
- deltager i fællesskabet og søger indflydelse.
Kontakt
Find kontaktinfo her.