Tværfagligt bygge og anlæg

Tværfagligt bygge og anlæg

Learnmark Efteruddannelse

Info om fag
22276 - Asbestcertifikat - Fagligt ansvarlig

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse med nedrivnings- og saneringsopgaver, hvor der indgår asbestholdige materialer:
1. Planlægge og tilrettelægge nedrivning af asbestholdigt materiale i overensstemmelse med gældende regler og virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Herunder i forhold til:
Forundersøgelsespligt og arbejdsplan ved nedrivning
Afskærmning, skiltning og afgrænsning af arbejdsområder
Arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler.
Rengøring af arbejdsområder.
Personlige værnemidler.
Arbejdshygiejniske foranstaltninger
Håndtering af asbestholdigt affald.

2. Indrette arbejdsområdet således at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning.
3. Bemande arbejdsopgaver ud fra medarbejderes erfaring og uddannelsesmæssige baggrund i overensstemmelse med krav til uddannelse og unges arbejde.
4. Anmelde asbestarbejde til Arbejdstilsynet.
5. Instruere andre i at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale, herunder at der før afslutning af et asbestarbejde skal foretages grundig slutrengøring og ved indendørs asbestarbejde tillige grundig udluftning, på en sådan måde, at det i videst muligt omfang sikres, at personer på arbejdsstedet og i omgivelserne ikke udsættes for asbeststøv. Instruktionen skal være fuldt forsvarlig med udgangspunkt i opgavens kompleksitet og omfang og medarbejderes behov for instruktion.
6. Føre tilsyn med udførelse af nedrivning af asbestholdigt materiale, herunder rengøring og udluftning, med henblik på at sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende regler og virksomhedens kvalitetsledelsessystem.

Deltageren kan i forhold til at anvende et kvalitetsledelsessystem:
7. Udføre egenkontrol ifm. udførelse af nedrivning og sanering af asbestholdigt materialer ved anvendelse af et kvalitetsledelsessystem.
8. Dokumentere udført tilsyn med arbejdets udførelse og registrere opståede afvigelser.
9. Gennemføre slutevaluering af udført arbejde og identificere behovet for at iværksætte forbedringsaktiviteter.
10. Dokumentere gennemførte forbedringsaktiviteter i forhold til bl.a. de afvigelser, som kontrolinstansen konstaterer.
11. Medvirke til udarbejdelse af et kvalitetsledelsessystem.

Fagnummer: 22276 Asbestcertifikat - Fagligt ansvarlig Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.886,00
22907 - Sikkerhed v. nedrivning af asbest (autorisation)

Målgruppe: 1. nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger2. reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx i relation til bygninger og anlæg3. rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde4. fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum5. asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.6. prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver

Beskrivelse: Deltagerne kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale og ethvert andet asbestarbejde, som det er defineret og reguleret i bekendtgørelsen om asbest i arbejdsmiljøet.

Deltageren har i den sammenhæng erhvervet sig de nødvendige teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder med hensyn til forebyggelse og sikkerhed.

Deltageren:
1. Kender relevante arbejdsmiljøregler, herunder reglerne om:
a. asbest i arbejdsmiljøet
b. rengøring af arbejdsområder
c. autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale
d. forundersøgelse til at fastslå, hvilke materialer der kan indeholde asbest, herunder om prøveresultaters tilgængelighed for de ansatte
e. oplæring og instruktion i udførelse af det konkrete arbejde
f. unges arbejde
g. ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører
h. anmeldelse af asbestarbejde
i. asbestprotokoller
2. Kender asbests egenskaber og virkninger for sundheden, herunder også synergieffekt af rygning.
3. Ved, hvilke produkttyper eller materialer der kan formodes at indeholde asbest.
4. Ved, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbeststøv, og kender betydningen af forebyggende beskyttelsesforanstaltninger for at mindske udsættelsen.
5. Ved, hvilke arbejdsmetoder der er sikre.
6. Kan anvende tekniske hjælpemidler som fx teknologisk udstyr og maskiner på en sådan måde, at udvikling og spredning af asbeststøv begrænses. Kan bl.a. arbejde med:
a. støvsvage arbejdsmetoder
b. procesudsug og anden udsugning
c. afgrænsning af et arbejdsområde, skiltning og adgang
d. afskærmning af et arbejdsområde, herunder ved hjælp af støvtæt telt eller lignende, undertryk og adgang via luftsluse
e. rengøring, herunder egnet støvsuger
f. egen sikkerhed ved prøvetagning
7. Ved, hvilke beskyttelsesforanstaltninger og personlige værnemidler der skal anvendes i forskellige arbejdssituationer.
8. Kender formålet med personlige værnemidler og kan vælge de rette og kender de hermed forbundne begrænsninger og kan anvende personlige værnemidler rigtigt, navnlig med hensyn til åndedrætsværn.
9. Kender til nødforanstaltninger.
10. Kender til procedurer for dekontaminering.
11. Kan håndtere asbestholdigt affald til bortskaffelse, herunder bl.a. korrekt emballering og mærkning af affaldet.
12. Ved, at ansatte skal have tilbud om adgang til helbredsundersøgelse.

Deltageren kan sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejde med:
1. Nedrivning af asbestholdigt materiale inden for forskellige arbejdsområder, fx asbestholdige tagplader, vægbeklædninger, fliseklæb, rørisolering og vandledninger.
2. Reparation, vedligeholdelse og indkapsling af forskelligt asbestholdigt materiale, fx ved bygninger og anlæg.
3. Rengøring for asbeststøv mv., bl.a. før afslutning af et asbestarbejde.
4. Fjernelse af asbestforurenet materiale, fx asbestforurenet isoleringsmateriale på loftrum.
5. Asbestoprydning efter brande, stormskader, sammenstyrtninger mv.
6. Prøvetagning, herunder materialeprøver og geltapeprøver.

Fagnummer: 22907 Sikkerhed v. nedrivning af asbest (autorisation) Varighed 4 dage AMU-målgruppen DKK 872,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 4.048,60

Kursusinfo

11-05-2026
Sikkerhed asbest (autorisation) + faglig ansvarlig
Learnmark Horsens - AMU Vejlevej 150 8700 Horsens
6 dage Daghold