Ledelse og HR

Ledelse og HR

Learnmark Efteruddannelse

Teamkoordinatoruddannelsen

Et 5-dages kursusforløb målrettet ufaglærte og faglærte i industrien, som skal løfte teamkoordinator-opgaver

Få redskaberne til at varetage rollen som teamkoordinator

På dette 5-dages kursusforløb får du redskaber til personlig udvikling, organisering af opgaver, mere effektive arbejdsgange og styrkede samarbejdsrelationer i teamet og på tværs af din organisation.

Du lærer blandt andet at
  • stå stærkt i koordinatorrollen og forstå dit ansvar og din rolle som uformel leder
  • kommunikere tydeligt, respektfuldt og assertivt
  • opdatere SOP’er, håndtere måltal og deltage i audits
  • forebygge og håndtere konflikter mellem kolleger
  • skabe tillid og gode relationer på arbejdspladsen
  • håndtere mennesketyper forskelligt og professionelt.

Målgruppe

Kursusforløbet er målrettet ufaglærte og faglærte i industrien, som skal løfte teamkoordinator-opgaver.

Kursusforløbets indhold

Undervisningen er praksisnær, konkret og bygget op, så du udvikler kompetencerne til både rollen som koordinator og som en stærk kommunikator i samarbejdet på arbejdspladsen.

Forløbet kombinerer AMU-fagene 
  • Teamkoordinatorrollen, 3 dage (kursusnr.: 23248) 
  • Konflikthåndtering & grundlæggende kommunikation, 2 dage (kursusnr.: 49823) 
Begge kurser er på IKUF´s positivliste for selvvalgt uddannelse for ansatte i produktion og industri.
Del 1

Dag 1 – intro til teamkoordinatorrollen

Forståelse af rollen, ansvaret, dilemmaerne og samarbejdet
  • Hvad er en teamkoordinator? 
  • Sådan tager du ansvar uden at have formelt ledelsesansvar
  • At lede gennem relationer – ikke magt
  • Grænserne mellem koordinatorens og ledelsens ansvar
  • Fra kollega til koordinator – disse udfordringer og dilemmaer kan du møde
  • Håndtering af forventningspres fra ledelsen og teamet
  • At navigere i usynlige forventninger.

Dag 2 – planlægning, måltal og SOP-arbejde

Praktiske værktøjer til den daglige drift
  • Arbejdet med produktionsplaner: strukturering, opfølgning og prioritering
  • Forståelse af måltal og KPI’er – og hvordan du kommunikerer dem til teamet
  • Standardisering og gennemgang af SOP’er (Standard Operating Procedures) 
    • Sådan opdaterer du dem
    • Sådan involverer du kolleger
  • Introduktion til audit – sådan forbereder og deltager du dig professionelt
  • Sådan bevarer du overblikket i pressede situationer.

Dag 3 – dine styrker i rollen som koordinator

Hvem er du, og hvad er dine styrker i det uformelle lederskab – med afsæt i DISC-profiler
  • Hvem er du, og hvordan er du i samspil med andre?
  • Hvad er dine vigtigste styrker i rollen? 
  • Hvor ligger dine grænser? 
  • Sådan passer du på dig selv i rollen
  • Hvilke forventninger oplever du fra dine kolleger? 
  • Hvilke forventninger oplever du fra ledelsen? 
  • Personlige kompetencer som fx tillid, troværdighed, neutralitet
  • Sådan øger du din gennemslagskraft.

Del 2

Dag 4 - Kommunikation i rollen koordinator

Kommunikation uden ledelsesmandat – sådan gør du
  • Træning i anerkendende og assertiv kommunikation: 
    • Sig fra – med respekt
    • Giv og modtag feedback
    • Tag svære samtaler med kollegaer
    • Aktiv lytning
  • Sådan kalibrerer du din kommunikation til forskellige adfærdstyper
  • Nonverbal kommunikation – hvad siger kroppen?

Dag 5 – praktisk konflikthåndtering    

Sådan håndterer du konflikter uden ledelsesmandat

  • Sådan håndterer du forskellige mennesketyper i pressede situationer
  • Sådan forebygger du konflikter
  • Introduktion til konflikttyper og løsningen af dem 
  • Mennesketyper og reaktionsmønstre 
  • Sådan løser eller opløser du konflikter: 
    • Nedtrapning
    • Brobygning og mægling
    • Forhandling og fælles løsninger.

Info om fag
49823 - Konflikthåndtering og grundlæggende kommunikation

Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig bredt imod alle faglærte og ufaglærte, som gerne vil have indsigt i håndtering af konflikter og kommunikation i jobbet.

Beskrivelse: Efter endt uddannelse kan deltageren håndtere forskellige typer af konflikter i jobbet.

Deltageren har viden om kommunikative teknikker, der bidrager til:
Ligeværdig kommunikation
Anerkendende kommunikation
Ikke-voldelig kommunikation.
Deltageren har indsigt i:
Hvad kropssproget betyder
Hvordan man kan håndtere forskellige mennesketyper, når der opstår konflikter.

Fagnummer: 49823 Konflikthåndtering og grundlæggende kommunikation Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 436,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.612,00
23248 - Teamkoordinator rollen

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke faglærte og faglærte i større eller mindre industrivirksomheder, der varetager eller ønsker at kvalificere sig til de opgaver, der følger med, når man som kollega, skal stå for teamkoordinering.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Kendskab til at indgå i rollen som teamkoordinator i produktionen.
Viden om, hvilke roller og opgaver en teamkoordinator har, samt hvor grænsen mellem teamkoordinatorens og ledelsens beføjelser og ansvar ligger.
Forståelse for de sociale og personlige kompetencer, der kræves for at gå fra at være kollega til at blive koordinator uden ledelsesansvar.
Indblik i de særlige dilemmaer og udfordringer, der kan opstå i rollen som teamkoordinator.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Arbejde med planlægning, opdatering af måltal, udarbejdelse af kompetenceoversigter og opdatering af SOP¿er, audit, kommunikation til teamet og afgrænsning i forhold til ledelsesopgaver.
Påtage sig rollen som teamkoordinator over for kollegaer og i samarbejdet med ledelsen løse opgaver, der både er relateret til den daglige drift, til udvikling og løbende forbedringer.
Anvende værktøjer til samtaler med kollegaer i en rolle uden ledelsesansvar.
Styrke dine personlige kompetencer, så du kan udvise tillid, håndtere forventninger fra ledelsen og bevare en god balance mellem rollen som kollega og koordinator.

Fagnummer: 23248 Teamkoordinator rollen Varighed 3 dage