Teleskoplæsser - Certifikat

På dette 5-dages kursus lærer du at betjene en teleskoplæsser sikkert og korrekt. Når du har gennemført kurset og bestået certifikatprøven, får du certifikat til teleskoplæsser.

Det lærer du på kurset

Du får både praktisk træning og den nødvendige viden om sikkerhed og korrekt betjening.
Du lærer blandt andet at:
  • aflæse lastdiagrammer
  • vurdere en byrdes vægt, tyngdepunkt og stabilitet
  • løfte, flytte og placere byrder sikkert
  • vælge det rigtige løftetilbehør
  • bruge støtteben korrekt og vurdere underlagets bæreevne
  • køre og betjene teleskoplæssere sikkert – også maskiner med krøjefunktion
  • udføre de eftersyn, du som fører har ansvar for
  • arbejde sikkert med forskellige typer udstyr og tilbehør.
Du får også kendskab til teleskoplæsserens opbygning og sikkerhedsudstyr samt de særlige risici, der kan være ved brug af blandt andet gafler, mandskabskurv og ved kranarbejde.

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, der skal føre teleskoplæsser eller lignende maskiner i dit arbejde.