Tømrer

Tømrer

Learnmark Efteruddannelse

Lær at arbejde med bindingsværk

Mangler du viden om, hvordan du bedst restaurerer og vedligeholder du historisk bindingsværk? Så har du nu en enestående mulighed for både at få større teoretisk viden om og praktisk erfaring med at arbejde medbindingsværk.
Håndværkerhøjskolen, Glud Museum og Learnmark Efteruddannelse udbyder i samarbejde kurset ”Tværfaglig restaurering af bindingsværk”.
 
På kurset
  • får du en grundig teoretisk indføring i materialer konstruktionsprincipper, bindingsværkets stilarter og historie
  • lærer du at genskabe historisk bindingsværk efter autentiske dogmer
  • prøver du at tildanne tømmer med bredbil og langsav, så du kan bygge en konstruktion med tømmer, der har de præcist samme egenskaber som det, du finder i historiske bygninger
  • bygger du en bindingsværksvæg, hvor du lærer at mure, lerkline, pudse og kalke tavlerne i bindingsværket
  • får du viden om linolie og trætjære, så du ved, hvordan du bedst beskytter træværket.
Info om fag
47814 - Tværfaglig restaurering af bindingsværk

Målgruppe: Den primære målgruppe er bygningshåndværkere fra træfag, murerfag og malerfag og andre, der har eller søger beskæftigelse inden for området.

Beskrivelse: Deltageren kan med udgangspunkt i forståelse for de særlige kvaliteter og værdier, der er i historiske og bevaringsværdige bygninger af bindingsværk, vurdere og medvirke til restaurering af denne type bygninger. Deltagerne kan med respekt for materialer, byggestil, egnspræg og teknikker medvirke til vedligeholdelse og bevaring af historiske bindingsværksbygninger. Desuden kan deltagerne med baggrund i viden om byggeskik, bygningsreglement, fredningsbestemmelser og øvrige lovgivning og bestemmelser udføre restaurering af bindingsværk sammen med andre håndværkergrupper. Deltagerne har således indsigt i praktiske løsninger og valg af egnede materialer og metoder, så restaurering af bindingsværket bliver optimal gennem samarbejde mellem flere fag. På denne baggrund kan deltagerne vejlede bygherrer om løsninger til at bevare historiske bindingsværkshuse og sikre deres bevaringsværdier.

Fagnummer: 47814 Tværfaglig restaurering af bindingsværk Varighed 10 dage AMU-målgruppen DKK 2.140,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 9.617,50