Tværfagligt bygge og anlæg

Tværfagligt bygge og anlæg

Learnmark Efteruddannelse

Vejen som arbejdsplads

Hvis du arbejder på eller ved vejen, skal du have styr på sikkerheden – både for dig selv, dine kolleger og trafikanterne. Vær opmærksom på at kurset skal fornyes hvert 5. år.
Med kurset Vejen som arbejdsplads – Certifikat lærer du at planlægge og udføre afmærkning af vejarbejder, så alt foregår sikkert og efter reglerne. Vi gennemgår bl.a. færdselsloven, arbejdsmiljøloven og de vigtigste regler for afmærkning.

Du får også praktisk viden om opstilling af skilte, brug af arbejdskøretøjer og hvordan du mindsker risikoen for påkørsel. Kurset giver det certifikat, du skal have, hvis du arbejder med afmærkning på statsvejnettet.
Info om fag
22109 - Vejen som arbejdsplads - Certifikat

Målgruppe: Alle medarbejdere, som arbejder ved drifts-, vedligeholds- og anlægsarbejder samt ombygninger af vejanlæg på statsvejnettet hos entreprenører og ledningsejere, og som skal udføre afmærkning af vejarbejder, skal være i besiddelse af enten uddannelsesbevis "Vejen som arbejdsplads" - Certifikat (AMU) eller Vejen Som Arbejdsplads Trin I eller II (Vej-EU).

Beskrivelse: Deltagerne har kendskab til:

Love og bekendtgørelser, herunder:
Færdselsloven
Arbejdsmiljøloven
Bekendtgørelse for afmærkning af vejarbejder
Bekendtgørelse for vejafmærkning
Bekendtgørelse for anvendelse af vejafmærkning

De grundlæggende regler og vejledninger for afmærkning af vejarbejder, herunder:
Kant- og baggrundsafmærkning
Relevante færdselstavler
Prioritering og signalregulering
Afmærkningsvogne

Principper, regler og vejledninger for opstilling og nedtagning af afmærkning, herunder:
Rækkefølge for opstilling og nedtagning
Opbygning af tavlestandere
Placering af tavlestandere i tværprofilet
Brug af arbejdskøretøjer

Arbejdsmiljø ved vejarbejder, herunder:
Sikker adfærd på vejen
Beskyttelsesniveauernes indhold og anvendelsesmuligheder
Identificering af påkørselsfare og faktorer der har betydning for denne
Valg af tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå faren for påkørsel

Deltageren kan:
Læse og forstå en afmærkningsplan
Planlægge afmærkning ved vejarbejder af mindre omfang
Deltage i planlægningen af arbejdsmiljøet ift. faren for påkørsel ved vejarbejder
Udføre afmærkning der overholder lovbestemte krav samt øvrige vejledninger, herunder:
# Opstille og nedtage afmærkning på en sikker måde for både vejarbejdere og trafikanter
# Placere færdselstavler og øvrig afmærkning, så de overholder lovbestemte krav
Kontrollere at et vejarbejde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ift. faren for påkørsel samt være medvirkende til at eliminere eventuelle ulykkesfaktorer

Fagnummer: 22109 Vejen som arbejdsplads - Certifikat Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 428,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.541,10