Administration

Administration

Learnmark Efteruddannelse

Lær at effektivisere dine arbejdsopgaver med kunstig intelligens (AI)

Et øget behov for registrering, dokumentation og administration kan udfordre den tid, du har til at løse dine arbejdsopgaver.

På Learnmark Efteruddannelse kan du tage kurset ”AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver (basal)”, hvor du får grundlæggende viden om, hvordan du ved hjælp af kunstig intelligens nemt kan effektivisere en del af dine daglige administrative arbejdsopgaver.

På den måde kan du frigive tid til andre - og måske mere spændende - opgaver.

Dit udbytte af kurset

Efter kurset kan du
 
  • optimere kvaliteten og hastigheden, når du søger oplysninger og viden
  • optimere kvaliteten af skriftlige dokumenter
  • opbygge en prompt, der gør, at du ikke bare bruger en ChatBot som en Googlesøgning
  • nemt skabe overblik over længere tekster
  • oversætte dokumenter
  • simulere kundeservice
  • få chatbotten til at skrive referater
  • skrive resumeer af tekster
  • idegenerere
  • lave billeder til fx rapporter, logo eller indbydelser til jubilæer.

Undervisning i Åbent værksted

Kurset afvikles i vores åbne IT-værksted. Det er en meget fleksibel kursusform, hvor du vælger de kurser, du har brug for. Der er ingen bestemt dato eller ugedag, hvor kurserne starter, så du kan vælge de kursusdage, der passer dig bedst. Nogle kurser kan du også tage på halve dage, så du kan passe dit arbejde samtidig.   På de fleste kurser med Åbent værksted har vi kursusstart alle hverdage året rundt – med forbehold for planlagte lukkedage.
 
Når du møder i Åbent værksted, bliver du introduceret til de programmer og maskiner, du skal bruge. Du bliver også introduceret til undervisningsmaterialet, der passer til dit kursus. Materialet giver dig den nødvendige teoretiske viden, så du kan løse de tilhørende opgaver. Du kan altid få hjælp, råd og vejledning af underviseren, som er tilknyttet Åbent værksted.   På denne måde kan du i Åbent værksted arbejde i dit eget tempo.

Vores kurser foregår i et voksent miljø, hvor vi har en god, fri og hyggelig omgangstone.  

Som afslutning på kurset får du en test, som viser, om du har lært den nødvendige teori og praktiske færdigheder.
 
Læs mere om åbent værksted

Kursets målgruppe

Administrative medarbejdere.

VEU-godtgørelse

Der er mulighed for at søge godtgørelse. Læs mere om VEU-godtgørelse på Borger.dk.

AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal

Løbende optag
IT og Regnskab 4. kvartal 2024
Learnmark Horsens - AMU Strandpromenaden 4 C 8700 Horsens
Daghold Åbent værksted
Løbende optag
IT og Regnskab 1. kvartal 2025
Learnmark Horsens - AMU Strandpromenaden 4 C 8700 Horsens
Daghold Åbent værksted
Kursuspris
Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende:
DKK 416,00
Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige):
DKK 1.329,90
Info om fag
21985 - AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller søger job inden for det merkantile brancheområde med interesse/behov for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer (Artificial Intelligence "Kunstig intelligens").

Beskrivelse: Deltageren kender til den relevante lovgivning, der berører generativ AI, og kan anvende AI under hen-syntagen til databeskyttelse og datahåndtering.
Deltageren kan forholde sig til de etiske problematikker omkring generative AI's datagrundlag, den indbyggede bias og potentialet for at skabe misvisende eller fejlagtige informationer, samt vurdere hvordan det kommer til udtryk i de materialer AI genererer, når arbejdsopgaven skal løses.
Deltageren kan kommunikere og anvende strategier i arbejdet med generativ AI (prompting) til at skabe tekstmaterialer, billeder, tal mm. til at løse brancherelevante arbejdsopgaver.
Deltageren kan ud fra viden om grundprincipperne i LLM (Large Language Model) forholde sig til styrker og svagheder i generative AI-systemer, samt udvælge de AI-systemer, hvis styrker bedst løser administrative opgaver som eks. kommunikationsopgaver, sagsbehandling, salg, logistik, spedition, markedsføring eller økonomi m.m.

Fagnummer: 21985 AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal Varighed 2 dage Pris for faglærte/ufaglærte i job eller selvforsørgende: DKK 416,00 Pris for øvrige deltagere (Jobcenter betaler for ledige): DKK 1.329,90