Godstransport med lastbil

Godstransport med lastbil

Learnmark Efteruddannelse

Stort kørekort til lastbil - 18 - 21 år

Tag dit store kørekort inkl. chaufførbevis på 50 dage på Learnmark Efteruddannelse i Horsens. Efter endt kursus har du gode muligheder for at komme i job. Lige nu er der mangel på chauffører. Kurset er for dig, der er mellem 18 og 21 år.
Vil du arbejde med godstransport, giver dette kursus dig de kvalifikationer, der kræves for at komme i gang som chauffør.
Du lærer blandt andet om sikker kørsel, lastsikring og reglerne inden for transportbranchen. Kurset kombinerer teori og praktik og gør dig klar til prøverne.

Prøver på kurset

Når du er under 21 år, skal du til lastsikringsprøve, teoriprøve og køreprøve som alle andre. Derudover skal du bestå en 4 timers teoretisk prøve samt en 1,5 times praktisk kørselsvurderingsprøve. Alle prøver skal bestås for at få både kørekort og kvalifikationsbevis.

Over 21 år

Er du over 21 år, skal du vælge Godstransport med lastbil. Kurset tager 30 dage. 

Prøv vores simulator

På Learnmark Efteruddannelse inden for transport har vi nu fået et fantastisk supplement til undervisningen. Med en simulator kan du øve dig i at bakke med anhænger, køre i venstre side eller glat føre - uden at det har økonomiske konsekvenser, hvis du laver buler eller kører galt.  

Simulatoren er ikke en erstatning af køretimer men et godt værktøj som supplement til undervisningen. Du kommer også ud at køre i den virkelige verden.

Læs mere om vores simulator: Simulator giver nye bus- og lastbilchauffører rutine



Info om fag
23176 - Grundlæggende godstransport

Målgruppe: Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med lastbil, hvortil der kræves kørekort C jf. Færdselsstyrelsens regler herfor. Deltageren skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B.

Beskrivelse: Deltageren kan udføre godstransport med lastbil på en sikker og forsvarlig måde jf. Færdselsstyrelsens gældende minimumskrav til kvalifikationer og uddannelse.
Deltageren kan:
- Føre og betjene lastbil på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed. Deltageren gennemfører herunder mindst 20 individuelle køretimer inkl. køreprøve i den grundlæggende kvalifikationsprøve, i et køretøj af den pågældende kategori, som uddannelsen omhandler.
- Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
- Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop samt Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.

Deltageren har kendskab til:
- Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
- Vejtransportens økonomiske og sociale kontekst samt reglerne på godstransportområdet.
- Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
- Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil.

Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til lastbil kategori C.
Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis via grundlæggende kvalifikationsprøve jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.

Fagnummer: 23176 Grundlæggende godstransport Varighed 50 dage AMU-målgruppen DKK 10.900,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 63.967,50

Dato og praktisk info

10-08-2026
Grundlæggende godstransport
Learnmark Horsens - AMU Strandpromenaden 4 C 8700 Horsens
50 dage Daghold