Kloakmesteruddannelse i Horsens - Daghold
Husk at tilmelde dig til både Teori 1 og Teori 2.
Praktikundervisning afvikles i dagtimerne i tre uger i januar eller tre uger i juli.
OBS: Uddannelsen tilbydes også som aftenhold og fredagshold. Læs mere om kloakmesteruddannelsen.
Praktisk
Bestået kloakrørlægger-uddannelse eller tilsvarende, struktør, brolægger eller hvis du er blevet kompetenceafklaret som kloakrørlægger. Kontakt skolen, hvis du ønsker at blive kompetenceafklaret.
Adgangskrav til eksamen
Det er en forudsætning, at samtlige relevante AMU-kurser, der leder frem til den pågældende eksamen, er gennemført og bestået, enten med henblik på den praktiske eller den teoretiske eksamen.
Du kan finde flere oplysninger om den teoretiske kloakmestereksamen på Byggeriets Uddannelser hjemmeside.
Rækkefølge
Rækkefølgen af den praktiske og teoretiske kloakmestereksamen er underordnet. Du kan tage dem i den rækkefølge, der passer dig bedst.
Kloakmesteruddannelsen udbydes i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kompetencegivende kloakmestereksamen.