Resurseansvarlig

Resurseansvarlig

Vær opmærksom på at uddannelsen skal fornyes hvert 3. år.

Resurseansvarlig

For at blive autoriseret nedrivervirksomhed, skal virksomheden have tilknyttet en resurseansvarlig person i mindst 30 timer om ugen.
Fra den 1. juli 2025 skal nedrivningsarbejde, hvor hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, ske som selektiv nedrivning. Hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2, er det ifølge BEK nr. 496 af 21/05/2024 Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde kun autoriserede nedrivningsvirksomheder, der må udføre arbejdet. 

Uddannelsen som resurseansvarlig kan enten tages som en del nedriver-formandsuddannelsen, eller som en separat uddannelse, der har en varighed på 20 dage.

Bekendtgørelse om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig.

OBS: Uddannelsen skal fornyes hvert 3. år.

Adgangskrav

Adgangskravet til uddannelsen Resurseansvarlig er:

48320 - Nedrivning - PCB, bly o. lign. skadelige stoffer. Varighed: 3 dage
22907 - Sikkerhed v. nedrivning af asbest (autorisation). Varighed: 4 dage

Varighed

Uddannelsen varer 20 dage.
Info om fag
49907 - Grundlæggende bæredygtighed i bygge- og anlægsbra.

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere og byggepladsledere, der skal arbejde med bæredygtigt byggeri i bygge- og anlægsbranchen.

Beskrivelse: Deltageren:
- har kendskab til beregning af klimaaftryk i byggeprocesser
- har kendskab til bæredygtige konstruktioner og materialevalg
- har kendskab til beregninger af den cirkulære økonomi i byggeprocesser
- har kendskab til livscyklusanalyse i byggeriet
- har kendskab bygningsreglementets forskrifter om bæredygtighed
- kan bidrage til minimering af vand- og energiforbrug, materialetransport og brug af fossile brændstoffer på byggepladsen
- kan bidrage til bedre totaløkonomi ved valg af tidsbesparende tekniske hjælpemidler, bæredygtige materialer og hensigtsmæssige arbejdsmetoder.
- kan anvende sikkerhedsdatablade og udfylde anvendelseslister over problematiske stoffer
- kan udføre håndværket med kendskab til aktuelle miljødata for materialer, relevante certificeringer og miljømærkninger

Fagnummer: 49907 Grundlæggende bæredygtighed i bygge- og anlægsbra. Varighed 2 dage AMU-målgruppen DKK 428,00 Udenfor AMU-målgruppen DKK 1.867,30
23170 - Resurseansvarlig - Praktisk tilrettelæggelse

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltageren kan i forbindelse funktionen som Resurseansvarlig i en autoriseret nedrivervirksomhed:
Selvstændigt tilrettelægge den praktiske udførelse af alle former for nedrivningsopgaver.
Sikre at virksomheden følger gældende bygningsmiljø og arbejdsmiljølovgivning samt fastsatte bestemmelser for udførelse af autorisationskrævende nedrivningsarbejde.
Sikre, at de stillede opgaver udføres stabilitets- og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Sikre at den autoriserede nedrivervirksomhed råder over nødvendigt og funktionsdygtigt udstyr, der er nødvendigt for udførelse af autorisationskrævende nedrivningsarbejde.
Sikre nødvendig resursekortlægning og genbrug af materialer.
Sikre sporbarhed, håndtering og sortering af affald, herunder forurenet jord.

Deltageren kan desuden demonstrere:
At vedkommende kan efterleve og vedligeholde et KLS-system, der er godkendt af en af Miljøstyrelsen godkendt kontrolinstans.
At vedkommende kan bemande autorisationskrævende opgaver korrekt, instruere medarbejderne tilstrækkeligt og føre nødvendigt tilsyn med, at arbejdet udføres efter gældende regler og myndighedsforskrifter samt sikre, at medarbejderne opfylder gældende uddannelseskrav.
At vedkommende kan udføre og dokumentere slutkontrol i overensstemmelse med virksomhedens godkendte KLS-system, herunder udføre afvigelsesbehandling ved at foretage nødvendige forbedringsaktiviteter i forhold til begåede fejl og kundeklager, samt øvrig relevant kvalitetssikring af det udførte autorisationskrævende arbejde.

Fagnummer: 23170 Resurseansvarlig - Praktisk tilrettelæggelse Varighed 3 dage
Filer