Stort kørekort til lastbil - 18 - 21 år

Tag dit store kørekort inkl. chaufførbevis på 50 dage på Learnmark Efteruddannelse i Horsens. Efter endt kursus har du gode muligheder for at komme i job. Lige nu er der mangel på chauffører. Kurset er for dig, der er mellem 18 og 21 år.
Vil du arbejde med godstransport, giver dette kursus dig de kvalifikationer, der kræves for at komme i gang som chauffør.
Du lærer blandt andet om sikker kørsel, lastsikring og reglerne inden for transportbranchen. Kurset kombinerer teori og praktik og gør dig klar til prøverne.

Prøver på kurset

Når du er under 21 år, skal du til lastsikringsprøve, teoriprøve og køreprøve som alle andre. Derudover skal du bestå en 4 timers teoretisk prøve samt en 1,5 times praktisk kørselsvurderingsprøve. Alle prøver skal bestås for at få både kørekort og kvalifikationsbevis.

Over 21 år

Er du over 21 år, skal du vælge Godstransport med lastbil. Kurset tager 30 dage. 

Prøv vores simulator

På Learnmark Efteruddannelse inden for transport har vi nu fået et fantastisk supplement til undervisningen. Med en simulator kan du øve dig i at bakke med anhænger, køre i venstre side eller glat føre - uden at det har økonomiske konsekvenser, hvis du laver buler eller kører galt.  

Simulatoren er ikke en erstatning af køretimer men et godt værktøj som supplement til undervisningen. Du kommer også ud at køre i den virkelige verden.

Læs mere om vores simulator: Simulator giver nye bus- og lastbilchauffører rutine